Udskrivning fra din Mac-computer

Sådan udskriver du billeder og andre dokumenter på en tilsluttet printer.

Sådan udskrives et dokument

  1. Åbn det emne, der skal udskrives.
  2. Vælg Udskriv i menuen Arkiv, eller tryk på Kommando (⌘)-P.
    Dialogen Udskriv
  3. Vælg den ønskede printer i lokalmenuen Printer.
    Du skal muligvis vente et øjeblik, før printeren vises. Hvis den ikke vises, kan du få hjælp til at løse printerproblemer.
  4. Rediger de viste printerindstillinger efter behov. Indstillingerne bestemmes af printeren og den app, der udskrives fra. Eksempelvis varierer indstillinger som udskrivning i sort-hvid, tosidet udskrivning og udskrivning på forskellige papirformater eller medier, afhængigt af printeren og appen. Klik på Vis oplysninger for at få vist flere indstillinger, eller klik på Skjul oplysninger for at få vist færre indstillinger. 
  5. Klik på Udskriv for at sende udskriftsjobbet til printerkøen.

Sådan administreres udskriftsjob

Når du klikker på Udskriv, sendes udskriftsjobbet til din udskriftskø, der efterfølgende sender jobbet til printeren. Sådan åbner du din udskriftskø:

  • Klik på symbolet for din printer i Dock. Hvis printerkøen indeholder job, vises printersymbolet.
  • Du kan også gå til Apple-menuen > Systemindstillinger og derefter klikke på Printere & scannere. Vælg din printer på listen, og klik derefter på Åbn udskriftskø.

Udskriftskø

I udskriftskøen kan du gøre følgende:

  • Få vist statusmeddelelser om din printer, f.eks. "Printeren er ikke tilsluttet".
  • Få vist igangværende job, der venter på at blive udskrevet, eller der ikke kunne udskrives pga. et problem med printeren eller forbindelsen til printeren.
  • Standse, genoptage eller slette job.
  • Få vist indstillinger og andre oplysninger om din printer, f.eks. printerens navn og blækniveauet.
  • Få vist eksempel på dit dokument ved at dobbeltklikke på det eller vælge det og trykke på mellemrumstasten.

Læs mere

Hvis du vil have yderligere oplysninger, skal du klikke på spørgsmålstegnet i vinduet Udskriv eller i indstillingerne Printere & scannere.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: