Indstilling af et tidspunkt for start, afbrydelse af vågeblus, vågeblus, genstart eller nedlukning på din Mac-computer

Brug funktionen Planlæg i Energibesparelse til at indstille et tidspunkt for, hvornår din Mac-computer automatisk skal starte, afbryde vågeblus, gå på vågeblus, genstarte eller lukke ned. 

  1. Gå til Apple-menuen (), vælg Systemindstillinger, og klik derefter på Energibesparelse. 
  2. Klik på knappen Planlæg, og brug afkrydsningsfelterne og lokalmenuerne til at vælge, hvornår computeren skal starte, afbryde vågeblus, gå på vågeblus, genstarte eller lukke ned.

Hvis din Mac-computer skal lukke ned automatisk, må den ikke være på vågeblus på det planlagte nedlukningstidspunkt, og den skal være vågen i mindst 10 minutter efter det pågældende tidspunkt. Hvis computeren er på vågeblus på det planlagte nedlukningstidspunkt, fortsætter den med at være på vågeblus i stedet for at lukke ned. Hvis den er indstillet til at gå på vågeblus efter mindre end 15 minutter med inaktivitet, går den muligvis på vågeblus igen, inden den når at lukke ned. Hvis du vil sørge for, at din Mac-computer lukkes ned, selvom den er på vågeblus, skal du indstille den til at starte eller afbryde vågeblus 5 minutter før det planlagte nedlukningstidspunkt.

 

 

Udgivelsesdato: