macOS High Sierra

Brug en trådløs Apple-mus

Du kan bruge en Magic Mouse og Magic Mouse 2 til at interagere med din MacBook AirBook Pro på næsten samme måde, som du bruger pegefeltet i en MacBook, MacBook Pro eller MacBook Air.

Ved hjælp af bevægelser kan du rulle i lange lister eller på websider med en finger, skubbe til venstre eller højre med to fingre for at flytte rundt på skærmen eller bruge skærmzoom for at få billeder på skærmen til at se større ud.

Du kan også bruge højre eller venstre side af musen til et sekundært klik.

Før du kan bruge en trådløs Apple-mus, skal du slutte den til din Mac. Se Tilslut et trådløst tastatur, en trådløs mus eller et trådløst pegefelt fra Apple for at få flere oplysninger.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Mus.

    Åbn Mus for mig

  2. Vælg peg- og klikindstillinger:

    • Rulleretning: Naturlig: Vælg denne mulighed for at flytte indholdet af et vindue i samme retning som dine fingre.

    • Sekundært klik: Vælg muligheden, og vælg derefter “Klik i højre side” eller ”Klik i venstre side” for at bruge sekundært klik (eller ctrl-klik) på emner på skærmen.

    • Smart zoom: Vælg denne mulighed for at zoome ind eller ud ved at trykke to gange med en finger.

  3. Vælg flere bevægelser:

    • Skub mellem sider: Vælg denne mulighed, og vælg “Rul til venstre eller højre med en finger”, “Skub til venstre eller højre med to fingre” eller “Skub med en eller to fingre” for at flytte mellem sider i et dokument.

    • Skub mellem fuldskærmsprogrammer: Vælg denne mulighed for at flytte mellem programmer på fuld skærm.

    • Mission Control: Vælg denne mulighed for at åbne Mission Control ved at trykke to gange med to fingre.