Skift indstillinger for Mus på Mac
Brug systemindstillinger til Mus til at ændre, hvordan musen interagerer med Mac. Brug for eksempel bevægelser til at rulle gennem lange lister og websteder og brug skærmzoom til at gøre skærmbilleder større.
Bemærk: Der skal være forbindelse fra en trådløs mus til din Mac, for at du kan se nedenstående indstillinger.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Mus.
Indstillinger til trådløs mus
Peg og klik
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Rulleretning: Naturlig | Vælg denne mulighed for at flytte indholdet af et vindue i samme retning som dine fingre. | ||||||||||
Sekundært klik | Vælg muligheden, og vælg derefter “Klik i højre side” eller ”Klik i venstre side” for at bruge sekundært klik (eller ctrl-klik) på emner på skærmen. | ||||||||||
Smart zoom | Vælg denne mulighed for at zoome ind eller ud ved at trykke to gange med en finger. | ||||||||||
Markørens hastighed | Juster, hvor hurtigt markøren skal følge musens bevægelser. |
Flere bevægelser
Mulighed | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Skub mellem sider | Vælg denne mulighed, og vælg derefter den bevægelse, der skal bruges til at flytte mellem siderne i et dokument. | ||||||||||
Skub mellem programmer på fuld skærm | Vælg denne mulighed for at flytte mellem programmer på fuld skærm. | ||||||||||
Mission Control | Vælg denne mulighed for at åbne Mission Control ved at trykke to gange med to fingre. |