Brug det indbyggede kamera på Mac
Mange Mac-computere og -skærme har et indbygget FaceTime- eller FaceTime HD-kamera nær den øverste kant af skærmen. Kameraet tændes automatisk, når du åbner et program – f.eks. FaceTime, Beskeder eller Photo Booth – eller bruger en funktion – f.eks. Markering eller hovedmarkør – der kan bruge kameraet. Du kan beslutte, hvilke programmer der må bruge kameraet på din Mac. Se Styr adgangen til dit kamera.
Tænd kameraet: Åbn et program, eller slå en funktion til på din Mac, der kan bruge kameraet. En grøn lampe ved siden af kameraet lyser for at indikere, at kameraet er tændt.
Sluk kameraet: Luk eller slut alle programmer, eller slå alle funktioner fra på din Mac, der kan bruge kameraet. Den grønne lampe ved siden af kameraet slukkes og viser dermed, at kameraet er slukket.
Lær mere om at bruge dit kamera med de nævnte programmer i Brugerhåndbog til FaceTime, Brugerhåndbog til Beskeder og Brugerhåndbog til Photo Booth.