Hold din Mac ajour
Apple udgiver regelmæssigt opdateringer til macOS-software (som kan omfatte opdateringer af programmer, der følger med i Mac, og vigtige sikkerhedsopdateringer).
Hvis du modtager en notifikation om, at softwareopdateringer er tilgængelige, kan du vælge et tidspunkt for installering af opdateringerne eller bede om at få en påmindelse næste dag. Du kan også se efter macOS-opdateringer manuelt i vinduet Softwareopdatering i systemindstillingerne.
Tip: Åbn App Store for at se efter opdateringer af software, du har hentet fra App Store.
Søg efter Mac-opdateringer manuelt
Gør et af følgende for at installere opdateringer manuelt på din Mac:
For at hente macOS-softwareopdateringer skal du vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Softwareopdatering.
Åbn indstillinger for Softwareopdatering
Tip: Du kan også klikke på Apple-menuen og se antallet af tilgængelige opdateringer ud for Systemindstillinger. Vælg Systemindstillinger for at fortsætte.
Hvis du vil opdatere software, der er hentet fra App Store, skal du klikke på Apple-menuen og se antallet af tilgængelige opdateringer ud for App Store. Vælg App Store for at fortsætte i programmet App Store .
Indstil Mac til automatisk at søge efter softwareopdateringer
Vælg Apple > Systemindstillinger på Mac, og klik derefter på Softwareopdatering.
For automatisk at installere macOS-opdateringer skal du vælge “Hold min Mac automatisk opdateret.”
For at indstille avancerede opdateringsmuligheder skal du klikke på Avanceret og derefter foretage en af følgende handlinger:
Hvis Mac skal se efter opdateringer automatisk, skal du vælge “Søg efter opdateringer”.
Hvis Mac skal hente opdateringer uden at spørge først, skal du vælge “Hent nye opdateringer, når de bliver tilgængelige”.
Hvis Mac skal installere macOS-opdateringer automatisk, skal du vælge “Installer macOS-opdateringer”.
Hvis Mac skal installere programopdateringer automatisk fra App Store, skal du vælge “Installer programopdateringer fra App Store.”
Hvis Mac skal installere systemarkiver og sikkerhedsopdateringer automatisk, skal du vælge “Installer systemdataarkiver og sikkerhedsopdateringer”.
Klik på OK.
For at modtage de seneste opdateringer automatisk anbefales det, at du vælger “Søg efter opdateringer,” “Hent nye opdateringer, når de bliver tilgængelige,” og “Installer systemdataarkiver og sikkerhedsopdateringer.”
Bemærk: MacBook, MacBook Pro og MacBook Air skal være sluttet til en strømforsyning for at kunne hente opdateringer automatisk.