macOS High Sierra

Hold din Mac ajour

Apple frigiver regelmæssigt opdateringer til computerens software (som kan inkludere vigtige sikkerhedsopdateringer).

Hvis du modtager en meddelelse om, at softwareopdateringer er tilgængelige, kan du vælge et tidspunkt for installering af opdateringerne eller bede om at få en påmindelse næste dag.

Du kan også åbne App Store på Apple-menuen for at se, om der er nogen opdateringer.

Søg efter opdateringer manuelt

  • Du henter opdateringerne ved at vælge Apple > App Store og derefter klikke på Opdateringer.

Indstil Mac til automatisk at søge efter opdateringer

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på App Store.

    Åbn App Store for mig

  2. Vælg “Søg automatisk efter opdateringer”.

    • Hvis Mac skal hente opdateringer uden at spørge først, skal du vælge “Hent nye opdateringer i baggrunden”.

    • Hvis Mac skal installere programopdateringer automatisk, skal du vælge “Installer programopdateringer”.

    • Hvis Mac skal installere macOS-opdateringer automatisk, skal du vælge “Installer macOS-opdateringer”.

    • Hvis Mac skal installere systemarkiver og sikkerhedsopdateringer automatisk, skal du vælge “Installer systemdataarkiver og sikkerhedsopdateringer”.

Bemærk: MacBook, MacBook Pro og MacBook Air skal være sluttet til en strømforsyning for at kunne hente opdateringer automatisk.