
Hvis en app fryser fast eller slutter uventet på Mac
Når en app på din Mac holder op med at fungere, kan du prøve disse løsningsforslag.
Hvis en app ikke sluttes som forventet eller ikke reagerer, kan du afbryde den (du kan miste ændringer, der ikke er gemt). Vælg Apple
> Afbryd, vælg appen i den viste dialog, og klik derefter på Afbryd.Hvis appen sluttes, skal du åbne den igen ved at klikke på Åbn igen i den viste dialog.
Genstart Mac ved at vælge Apple > Start igen.
Kontroller, at appen er kompatibel med din version af macOS.
Åbn et andet arkiv i appen. Måske er der et problem med det originale arkiv.
Se efter opdateringer til softwaren.
Afmonter alle ydre enheder, som du har tilsluttet for nylig (f.eks. en printer). De er muligvis ikke kompatible med din version af macOS.
Fjern evt. tilbehør og forbedringer til apps fra andre producenter.
Hvis du for nylig har opdateret appen eller macOS, er der måske tilbehør eller udvidelser, som ikke er kompatible mere.
Diagnosticer problemer på Mac for at se, om den installerede hardware, f.eks. ekstra hukommelse, er inkompatibel, installeret forkert eller beskadiget.