macOS High Sierra

Brug globale tastaturgenveje

Med Tastaturgenveje kan du hurtigt udføre opgaver ved at trykke på taster på tastaturet. Du finder en liste over tastaturgenveje i macOS i Apple-supportartiklen Genveje på Mac-tastaturer.

Du kan ændre mange af de “globale” tastaturgenveje eller slå dem fra. Globale tastaturgenveje virker på samme måde i de fleste programmer (du kan f.eks. tage et billede af skærmen ved at trykke på Kommando-Skift-3).

Det kan være en fordel at ændre en genvej eller slå en genvej fra, hvis f.eks. en af de globale genveje bruges til et andet formål i et specielt program. I dette tilfælde kan du enten slå den genvej fra, som du ikke har brug for, eller tildele den en anden tastkombination.

Bemærk: Du kan kun oprette tastaturgenveje til eksisterende menukommandoer. Du kan ikke definere tastaturgenveje til generelle formål som at åbne et program eller skifte mellem programmer.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Tastatur, og klik derefter på Genveje.

    Åbn vinduet Genveje for mig

  2. Vælg et emne i venstre vindue, og vælg derefter afkrydsningsfeltet ud for den genvej, du vil ændre, i højre vindue.

  3. Dobbeltklik på den aktuelle tastkombination, og tryk på den nye tastkombination, du vil bruge i stedet.

    Du kan ikke bruge den samme type tast (f.eks. en bogstavtast) mere end en gang i en tastkombination.

  4. Slut og genstart alle de programmer, du bruger, så den nye tastaturgenvej træder i kraft.

Hvis du tildeler en tastaturgenvej, som allerede bruges til en anden kommando eller et andet program, virker den nye tastaturgenvej ikke. Find den menukommando, som den bruges til, og tildel derefter en anden tastaturgenvej til det pågældende emne.

Hvis du vil slå en tastaturgenvej fra, skal du fjerne hakket i afkrydsningsfeltet ud for dens beskrivelse på listen.

Hvis alle genveje skal have de originale tastkombinationer igen, skal du klikke på Gendan standarder.