Skift indstillinger til pegefelt på Mac
Brug indstillingerne til Pegefelt på Mac til at ændre, hvordan pegefeltet fungerer. Du kan f.eks. ændre, hvor hurtigt markøren bevæger sig på skærmen, når du fører en finger hen over pegefeltet, og tilpasse de bevægelser, du bruger på pegefeltet.
Bemærk: Hvis du vil ændre indstillingerne til Pegefelt, skal du bruge en Mac med et indbygget pegefelt eller bruge en Mac med et trådløst pegefelt tilsluttet. Afhængigt af hvilken Mac eller hvilket pegefelt du bruger, vil du kun se nogle af de muligheder, der beskrives nedenfor.
Du kan ændre disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger og klikke på Pegefelt i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn indstillingerne til Pegefelt for mig
Peg og klik
Indstilling | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Markørens hastighed | Indstil hastigheden på markørens bevægelse, når du flytter den over skærmen. Se Skift mus- eller pegefeltsporing, dobbeltklik og rullehastighed. | ||||||||||
Klik | Indstil, hvor fast du skal trykke på pegefeltet for at udføre en handling. | ||||||||||
Stille klik | Slå denne mulighed til, hvis pegefeltet ikke skal udsende en lyd, når du klikker. | ||||||||||
Hårdt klik og haptisk feedback | Slå denne mulighed til for at slå hårdt klik og fysisk feedback til (f.eks. når du justerer objekter i nogle apps). | ||||||||||
Slå op og datagenkendelse | Vælg en bevægelse, der skal bruges til hurtigt at slå et ord op eller udføre hurtige opgaver med bestemte typer data, f.eks. datoer og adresser. | ||||||||||
Sekundært klik | Vælg en bevægelse, der skal bruges til et sekundært klik (kaldes også ctrl-klik på Mac eller højreklik på Windows). | ||||||||||
Tryk for at klikke | Tryk på pegefeltet med en finger for at udføre et klik. |
Rul og zoom
Indstilling | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Naturlig rulning | Flyt indholdet af et vindue i samme retning som dine fingre. | ||||||||||
Zoom ind eller ud | Zoom ind ved at knibe indad med to fingre, og zoom ud ved at knibe udad med to fingre. | ||||||||||
Smart zoom | Tryk to gange med to fingre for at zoome ind eller ud. | ||||||||||
Roter | Brug to fingere til at rotere emner på skærmen. |
Flere bevægelser
Indstilling | Beskrivelse | ||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Skub mellem sider | Vælg den bevægelse, der skal bruges til at flytte mellem siderne i et dokument. | ||||||||||
Skub mellem apps på fuld skærm | Vælg den bevægelse, der skal bruges til at flytte mellem apps på fuld skærm. | ||||||||||
Notifikationscenter | Vis Notifikationscenter ved at skubbe mod venstre fra pegefeltets højre kant. Se Brug Notifikationscenter. | ||||||||||
Mission Control | Vælg den bevægelse, der skal bruges til at åbne Mission Control. Se Se åbne vinduer og områder i Mission Control. | ||||||||||
App-Exposé | Vælg den bevægelse, der skal bruges til at åbne Exposé. | ||||||||||
Launchpad | Vis Launchpad ved at knibe med din tommelfinger og tre fingre. Se Brug Launchpad til at se og åbne apps. | ||||||||||
Vis skrivebord | Vis computerens skrivebord ved at knibe udad med tommelfingeren og tre andre fingre. |