Skift indstillinger til Pegefelt på Mac
Brug Systemindstillinger til Pegefelt på Mac til at ændre , hvordan pegefeltet fungerer. Du kan f.eks. ændre, hvor hurtigt markøren bevæger sig på skærmen, når du fører en finger hen over pegefeltet, og tilpasse de bevægelser, du bruger på pegefeltet.
Du ændrer disse indstillinger ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Pegefelt.
Bemærk: Afhængigt af, hvilken Mac du bruger, vil du kun se nogle af de muligheder, der beskrives nedenfor.
Peg og klik | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Slå op og datasøgning | Vælg denne mulighed og vælg derefter en bevægelse, der skal bruges til hurtigt at slå et ord op eller udføre hurtige opgaver med bestemte typer af data, f.eks. datoer og adresser. | ||||||||||
Sekundært klik | Vælg muligheden, og vælg derefter den bevægelse, der skal bruges til sekundært klik (eller ctrl-klik) på emner på skærmen. | ||||||||||
Tryk for at klikke | Hvis du vælger denne mulighed, svarer det til at klikke, når du slår let med en finger på pegefeltet. | ||||||||||
Slå op | Vælg denne mulighed, så du kan bruge tre fingre til at trykke to gange på et ord for at slå det op i ordbogen. | ||||||||||
Klik | Træk mærket for at indstille, hvor fast du skal trykke på pegefeltet for at udføre en handling. | ||||||||||
Markørens hastighed | Træk mærket for at indstille hastigheden på markørens bevægelser, når du flytter den over skærmen. | ||||||||||
Lydløst klik | Vælg denne mulighed for at slå kliklyden fra på et Force Touch-pegefelt. | ||||||||||
Hårdt klik og haptisk feedback | På et Force Touch-pegefelt kan du udføre en handling ved at klikke hårdt på et emne. (Du klikker fast ved at trykke med et fast tryk, indtil du mærker et dybere klik). Du kan f.eks. klikke hårdt på et arkiv i Finder for at få det vist i vinduet Vis. Når afkrydsningsfeltet er valgt, kan du også få fysisk feedback, når du justerer objekter i nogle programmer, f.eks. Billedfremviser. |
Rul og zoom | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Rulleretning: Naturlig | Vælg denne mulighed for at flytte indholdet af et vindue i samme retning som dine fingre. | ||||||||||
Zoom ind eller ud | Vælg denne mulighed for at zoome ind ved at knibe indad med to fingre og zoome ud ved at knibe udad med to fingre. | ||||||||||
Smart zoom | Vælg denne mulighed for at zoome ind eller ud ved at trykke to gange med to fingre. | ||||||||||
Roter | Vælg denne mulighed for at rotere emner på skærmen med to fingre. |
Flere bevægelser | |||||||||||
---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|---|
Skub mellem sider | Vælg denne mulighed, og vælg derefter den bevægelse, der skal bruges til at flytte mellem siderne i et dokument. | ||||||||||
Skub mellem programmer på fuld skærm | Vælg denne mulighed, og vælg derefter den bevægelse, der skal bruges til at flytte mellem programmer på fuld skærm. | ||||||||||
Meddelelsescenter | Vælg denne mulighed for at vise Meddelelsescenter ved at skubbe mod venstre fra pegefeltets højre kant. | ||||||||||
Mission Control | Vælg denne mulighed, og vælg derefter den bevægelse, der skal bruges til at åbne Mission Control. | ||||||||||
Program-Exposé | Vælg denne mulighed, og vælg derefter den bevægelse, der skal bruges til at åbne Exposé. | ||||||||||
Launchpad | Vælg denne mulighed for at vise Launchpad ved at knibe med din tommelfinger og tre fingre. | ||||||||||
Vis skrivebord | Vælg denne mulighed for at vise computerens skrivebord ved at knibe udad med tommelfingeren og tre andre fingre. |