Hvad hedder det på min Mac?
Hvis du ikke er sikker på, hvad noget hedder på en Mac, følger her en liste over Windows- og Mac-udtryk, som kan hjælpe dig med at finde det, du leder efter.
Bemærk: På et Mac-tastatur skal du også trykke på tasten Fn sammen med andre taster i en genvej, der bruger en funktionstast, f.eks. trykke på Fn-ctrl-F2.
Windows | Mac | Beskrivelse |
---|---|---|
Alt-tast | Alternativtast | Du indtaster specialtegn ved trykke på og holde Alternativtasten nede i kombination med bogstavtaster. Du indtaster f.eks. é ved at trykke på Alternativ-e. |
Alt-tast | Ctrl-F2 | Hvis du vil bruge tastaturet til at åbne menuer på menulinjen øverst på skærmen, skal du trykke på ctrl-F2 og derefter bruge piletasterne til at vælge en menu. Tryk på Retur for at åbne den valgte menu, og brug derefter pile- og Returtasten igen til at vælge kommandoer på menuen. |
Alt-Tab | Kommando-Tab | Du skifter mellem apps ved at trykke på Kommando-Tab. Slip tasterne, når den ønskede app er valgt. |
Alt-Tab | Exposé | Du kan få vist alle de åbne vinduer i den aktuelle app ved at ctrl-klikke på symbolet for appen i Dock og derefter vælge Vis alle vinduer. Tryk på Tab for at se en anden apps vinduer. |
Lukkeknap | Lukkeknap | Du lukker et vindue ved at klikke på i øverste venstre hjørne af vinduet. |
Ctrl-tast | Kommandotast | Brug Kommandotasten med tastaturkombinationer til at udføre handlinger eller genveje. F.eks. kan du som regel gemme et dokument ved at trykke på Kommando-S. |
Kontrolpanel | Systemindstillinger | Du tilpasser din Mac ved at vælge Apple > Systemindstillinger. Se Tilpas din Mac med Systemindstillinger. Du kan vælge indstillinger, f.eks. for at ændre størrelsen på og placeringen af Dock, anvende et lyst eller mørkt udseende, bruge et andet skrivebordsbillede m.m. |
Cortana | Siri | Brug Siri til f.eks. at åbne apps eller finde ting på din Mac eller internettet. Se Brug Siri. |
Enhedshåndtering | Oplysninger om system | Appen Oplysninger om system giver dig detaljerede oplysninger om din Macs hardware og software. Hold Alternativtasten nede, og vælg Apple > Oplysninger om system. |
Skub ud-knap på drev | Skub ud-knap på tastatur | Du åbner og lukker det optiske drev ved at trykke på på tastaturet. Du skubber diske ud af andre typer drev (eller hvis knappen Skub ud ikke findes på tastaturet) ved at vælge disken i Finder og derefter vælge Arkiv > Skub ud. |
Afslut | Slut | Du slutter en app ved at vælge Slut på appmenuen. (Appmenuen har appens navn, f.eks. Safari eller Mail.) |
Spejlvend 3D | Mission Control | Du kan få vist alle åbne vinduer i Mission Control ved at trykke på ctrl-pil op. |
Gadgets | Widgets | Du kan bruge widgets til f.eks. at overvåge værdipapirer og se vejrudsigten. Se Tilføj og tilpas widgets. |
Microsoft Photo Editor | Fotos | Brug appen Fotos til at importere fotos (og videoer) fra en iOS-enhed eller et kamera, til at se og redigere dine fotos, dele dem m.m. |
Mus | Magic Mouse | Hvis du har en mus med en knap og vil åbne genvejsmenuer, skal du holde ctrl-tasten nede, når du klikker. Hvis du har en Magic Mouse eller en anden mus med flere knapper, kan du indstille knapperne. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Mus i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad). |
Min computer, Denne pc | Vælg Gå > Computer i Finder | Du får vist diske sluttet til din Mac, cd'er og dvd'er i det optiske drev, netværksenheder, der er oprettet forbindelse til, og evt. diskpartitioner. |
Mine dokumenter, mappen Dokumenter | Mappen Dokumenter | Brug mappen Dokumenter til opbevaring af dokumenter. Du får vist mappen Dokumenter ved at åbne et Findervindue og klikke på Dokumenter i indholdsoversigten. |
Mine billeder, mappen Billeder | Billeder | Mappen Billeder ligger i hjemmemappen. Vælg Gå > Hjem i Finder. |
Seneste dokumenter | Seneste emner | Når du åbner apps og arkiver, opbevares deres navne på listen Seneste emner på Apple-menuen. Du kan bruge Seneste emner til hurtigt at åbne apps og dokumenter. Mange apps har en kommando på Arkivmenuen, som viser de dokumenter, du har arbejdet på for nylig. |
Netværksforbindelser | Indstillinger til Netværk | Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Netværk i indholdsoversigten for at konfigurere indstillingerne til Netværk. (Du skal måske rulle nedad). Åbn indstillingerne til Netværk for mig Du kan bruge Trådløs diagnostik til at løse problemer med et netværk, du allerede har indstillet. |
Notifikaitonsområde, Systembakke | Statusmenuer | På menulinjens højre halvdel findes symboler for statusmenuer. Brug statusmenuer til at oprette forbindelse til et trådløst netværk, kontrollere status for batteriet i din bærbare Mac-computer m.m. Brug indstillingerne til Kontrolcenter til at vælge, hvilke statusmenuer der skal vises på menulinjen. |
Tastatur på skærmen | Tastaturfremviser | Klik på Tastaturmenuen på menulinjen øverst på skærmen for at åbne tastaturfremviseren, og vælg derefter Vis tastaturfremviser. Tastaturmenuen kan kendes på symbolet for Vis emoji og symboler eller et symbol, der repræsenterer den aktive indtastningsenhed. Hvis Tastaturmenuen ikke vises, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Tastatur i indholdsoversigten, klikke på Rediger ud for Indtastningsenheder, og derefter slå “Vis Tastaturmenu på menulinje” til. (Du skal måske rulle nedad). |
Overvågning af ydeevne | Aktivitetsovervågning | Du kan få at vide, hvordan din Mac præsterer, og hvilke processer den afvikler, ved at åbne appen Aktivitetsovervågning (findes i mappen Hjælpeapps i mappen Apps). |
Print Screen | Skift-Kommando-3 Skift-Kommando-4 Skift-Kommando-5 | Du tager et billede af hele skærmen ved at trykke på Skift-Kommando-3. Du tager et billede af en del af skærmen ved at trykke på Skift-Kommando-4 og derefter trække for at vælge et område. Du åbner Skærmbillede for at få flere muligheder til brug med skærmbilleder eller skærmoptagelser ved at trykke på Skift-Kommando-5. |
Printere & scannere | Indstillinger til Printere & scannere | Du vælger og indstiller printere ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Printere & scannere i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad). |
Egenskaber | Vis info | Vælg et arkiv, en mappe, disk, server eller et andet emne i Finder, og vælg Arkiv > Vis info for at få vist oplysninger om det. I infovinduet kan du indstille ejer af og tilladelser til emnet. Hvis der er tale om arkiver, kan du også vælge, hvilken app der skal åbne arkivet. |
Papirkurv | Papirkurv | Du sletter arkiver og mapper ved at trække dem til papirkurven i Dock. Du sletter emnerne permanent ved at klikke på skrivebordet og derefter vælg Finder > Tøm papirkurv. |
Søg | Spotlight | Find arkiver, e-mails og andre emner. Se Søg med Spotlight. Mange apps, f.eks. Finder, Mail og Kontakter, indeholder et søgefelt på værktøjslinjen, hvor du hurtigt kan søge efter emner i appen. |
Genveje | Henvisning | Du opretter en henvisning ved at vælge arkivet eller appen og derefter vælge Arkiv > Opret henvisning. |
Ret vinduer ind | Vinduesnet | Træk vinduer til skærmens kant, eller brug den grønne knap i øverste venstre hjørne af et vindue til at vælge et layout. Se Arranger vinduer i felter. |
Sakseværktøj | Skærmbillede | Tryk på Skift-Kommando-5 for at åbne Skærmbillede og oprette skærmbilleder eller skærmoptagelser af vinduer, hele skærmen eller en del af skærmen. |
Standby eller Vågeblus | Søvn | Vågeblus er en energibesparende funktion. Du sætter computeren på vågeblus ved at vælge Apple > Vågeblus. |
Startmenu | Launchpad | Hvis du hurtigt vil se alle apps og hjælpeapps, skal du klikke på i Dock. |
Task Manager | Aktivitetsovervågning | Du kan få at vide, hvordan din Mac præsterer, og hvilke processer den afvikler, ved at åbne appen Aktivitetsovervågning (findes i mappen Hjælpeapps i mappen Apps). |
Proceslinje | Dock | Brug Dock til at åbne dine favoritapps, -arkiver, -mapper og -websteder. Dock befinder sig som udgangspunkt nederst på skærmen. Du føjer et arkiv eller en mappe til Dock ved at trække emnet til højre for skillelinjen i Dock. |
Stifinder | Finder | Brug Finder til at organisere arkiver, mapper og apps. Du åbner et Findervindue ved at klikke på skrivebordet og derefter vælge Arkiv > Nyt Findervindue. |
Windows Media Player | QuickTime Player Musik | Brug appen QuickTime Player til at afspille film og musik. Brug appen Musik til at lytte til musik, købe musik fra iTunes Store, abonnere på Apple Music og oprette dit eget personlige digitale musikbibliotek. |
Windows MovieMaker | iMovie | Brug appen iMovie til at overføre video fra et digitalt kamera og lave dine egne film. |