Apps, indstillinger og funktioner, du kan bruge fra Kontrolcenter

Med Kontrolcenter kan du hurtigt tilgå disse apps, funktioner og indstillinger på din iPhone, iPad eller iPod touch.

Brug Kontrolcenter med et par tryk

Hvis du ikke kan se disse apps, funktioner og indstillinger i Kontrolcenter, skal du muligvis tilføje en betjeningsmulighed og tilpasse dine indstillinger for Kontrolcenter. Når du har tilpasset dine indstillinger, bør du kunne få adgang til disse med et par tryk.

Ursymbol
Alarm: Indstil en alarm til vækning, eller tilpas indstillingerne for fokusfunktionen Søvn.

Lommeregnersymbol
Lommeregner:Brug lommeregneren til beregning af tal, eller vend enheden for at bruge den videnskabelige lommeregner til avancerede funktioner.

QR-kode-symbol
Kodescanner: Brug det indbyggede kamera på din enhed til at scanne en QR-kode for hurtigt at få adgang til websteder.

Mørk tilstand-symbol
Mørk tilstand: Brug Mørk tilstand for at ændre visningen i miljøer med svag belysning.

Halvmånesymbol
Forstyr ikke: Tryk på Fokus, og tryk derefter på Forstyr ikke for at slå lyden for notifikationer fra i en time eller resten af dagen. Du kan også slå funktionen til i forbindelse med en begivenhed eller baseret på en lokalitet. Så slukker den automatisk, når begivenheden slutter, eller når du forlader stedet.

Bilsymbol
I bil:Slå fokusfunktionen I bil til for at slå lyden fra for opkald, beskeder og notifikationer.

Symbol med grå lås
Forenklet adgang: Brug Forenklet adgang til at begrænse din enhed til en enkelt app og til at styre, hvilke appfunktioner der kan bruges.


Tastaturlysstyrke: Stryg op eller ned for at justere tastaturets lysstyrke på et Magic Keyboard.

Batterisymbol
Energibesparende funktion: Skift til Energibesparende funktion, når der ikke er ret meget strøm på din iPhones batteri, eller du ikke har adgang til en strømforsyning.

Forstørrelsesglassymbol
Forstørrelsesglas: Du kan bruge din iPhone som et forstørrelsesglas, så du kan zoome ind på genstande omkring dig.

Shazam-symbol
Musikgenkendelse: Find hurtigt ud af, hvad du lytter til. Det kræver kun et enkelt tryk. Resultaterne vises øverst på skærmen.

Symbolet Personlig
Personlig: Slå fokusfunktionen Personlig til, og vælg, hvilke apps og personer du vil modtage notifikationer fra under din personlige tid.

Ping mit ur
Ping mit ur: Afspil en lyd på dit Apple Watch for at hjælpe dig med at finde det.

Stående retning låst-symbol
Stående retning låst: Undgå, at skærmen roterer, når du flytter din enhed.


Hurtignote: Skriv oplysninger ned over en app eller skærm på din enhed.

Klokkesymbol
Lydløs:* Sæt hurtigt de advarsler og notifikationer, du modtager på din enhed, på lydløs.

Sengesymbol
Søvn: Slå fokusfunktionen Søvn til, og vælg, hvilke apps og personer du vil modtage notifikationer fra, mens du sover eller gør klar til at komme i seng.


Organisator: Organiser apps og vinduer for at gøre det hurtigt og nemt at skifte mellem opgaver på din iPad.

Stopursymbol
Stopur: Registrer varigheden af en begivenhed, og registrer dine tider pr. omgang.

Symbol med A
Tekststørrelse: Tryk på mærket, og træk det op eller ned for at gøre teksten på enheden større eller mindre.

Memoer-symbol
Memoer: Indtal et memo med din enheds indbyggede mikrofon.


Arbejde: Slå fokusfunktionen Arbejde til, og vælg, hvilke apps og personer du vil modtage notifikationer fra, når du arbejder.

*Lommeregner er kun tilgængelig på iPhone og iPod touch. Fokusfunktionen I bil er kun tilgængelig på iPhone. Lydløs er kun tilgængelig på iPhone 15 Pro, iPhone 15 Pro Max, iPad og iPod touch.

Tryk og hold nede for at kunne betjene flere funktioner

Tryk og hold nede på følgende apps og indstillinger for at se flere betjeningsmuligheder.

Symbol for tilgængelighedsgenveje
Tilgængelighedsgenveje: Slå hurtigt tilgængelighedsgenveje til, f.eks. AssistiveTouch, Knapbetjening, VoiceOver og flere.

Meddel beskeder med Siri-symbol
Meddel notifikationer: Når du har dine AirPods eller kompatible Beats-hovedtelefoner på, kan Siri oplyse dig om indgående beskeder.

Fjernbetjeningssymbol
Apple TV Remote: Betjen dit Apple TV 4K eller Apple TV HD med din iPhone, iPad eller iPod touch.

Lysstyrkesymbol, der ligner en sol
Lysstyrke: Træk lysstyrkebetjeningen op eller ned for at justere skærmens lysstyrke.

Kamera-symbol

Kamera: Tag hurtigt et billede eller en selfie, eller optag video.

Lommelygtesymbol
Lommelygte: Brug LED-blitzen til dit kamera som en lommelygte. Tryk og hold nede på lommelygten for at justere lysstyrken.

Øresymbol
Høreapparater: Dan par med eller ophæv pardannelsen med din iPhone, iPad eller iPod touch og dine høreapparater. Få derefter hurtig adgang til dine høreapparater, eller brug Lyt direkte på dine AirPods.

Hjem-symbol
Hjem: Hvis du indstiller tilbehør i appen Hjem, kan du betjene enheder og scener i dit hjem.

Night Shift-symbol
Night Shift: Under betjeningsmuligheden Lysstyrke kan du slå Night Shift til for at indstille farverne på din skærm til et varmere farvespektrum om aftenen.

Symbol for Støjkontrol
Støjkontrol: Støjkontrol registrerer eksterne lyde, som dine AirPods Pro eller AirPods Pro Max blokerer for at fjerne støj. Transparent lyd lader støj fra omgivelserne komme ind, så du kan høre, hvad der sker omkring dig.

Skriv-symbol til Noter
Noter: Skriv hurtigt en idé ned, opret en tjekliste, tegn en skitse og meget mere.

Symbol for Dubler skærm
Dubler skærm: Stream musik, billeder og videoer trådløst til Apple TV og andre AirPlay-enheder.

Symbol for Skærmoptagelse
Skærmoptagelse: Tryk for at optage skærmen, eller tryk og hold fingeren på Skærmoptagelse, og tryk på Mikrofonlyd for at bruge enhedens mikrofon til at optage lyd under optagelsen.

Symbol for Lydgenkendelse
Lydgenkendelse: Din iPhone lytter efter bestemte lyde og underretter dig, når lyde genkendes. Eksempler på disse lyde er sirener, brandalarmer og dørklokker.

Symbol for Rumlig lyd
Rumlig lyd: Brug Rumlig lyd med AirPods Pro eller AirPods Pro Max for at få en dynamisk lytteoplevelse. Rumlig lyd ændrer de lyde, du lytter til, så du opfatter dem, som om de kommer fra den retning, din enhed vender – også når du bevæger hovedet eller enheden.

Symbol for Tidtagning
Tidtagning: Træk mærket op eller ned for at indstille varigheden, og tryk derefter på Start.

True Tone-symbol
True Tone: Slå True Tone til for automatisk at justere skærmens farve og intensitet efter lysforholdene.

Lydstyrkesymbol
Lydstyrke: Træk lydstyrkemærket op eller ned for at justere lydstyrken for lydafspilning.

Symbol for Wallet
Wallet: Få hurtigt adgang til kort til Apple Pay eller boardingkort, biografbilletter og mere.

Du bør ikke stole på Lydgenkendelse i situationer, hvor du kan komme til skade, i nødsituationer med høj risiko eller til navigationsformål.

Udgivelsesdato: