Arkivering og markering af PDF-arkiver på din iPhone, iPad eller iPod touch med appen Bøger

På din iPhone, iPad eller iPod touch kan du bruge Apple-appen Bøger til at arkivere, signere eller markere og dele PDF-arkiver.

iPhone, iPad og Mac med Apple-appen Bøger. Du kan åbne PDF-arkiver på alle disse enheder, men hvis du vil redigere i PDF-arkiverne, kan du kun bruge appen Bøger på en iPhone eller iPad.

symbolet for Apple-appen Bøger i iOS

Du kan føje PDF-arkiver til dit Bibliotek i Apple-appen Bøger på din iPhone, iPad, iPod touch eller Mac og derefter få adgang til dine arkiver på enhver af dine andre enheder med iCloud Drive. Læs mere om brug af Apple-appen Bøger.

Arkiver eller importer som PDF

Du kan arkivere en PDF fra din e-mail eller et websted i appen Bøger. Du kan også arkivere en webside eller maile den som PDF, importere PDF-arkiver fra andre apps eller bruge din Mac til at føje PDF-arkiver til dit Bibliotek i Apple-appen Bøger.

Sådan arkiverer du en PDF, der er vedhæftet en e-mail som bilag eller findes på et websted

  1. På din iPhone, iPad eller iPad touch: Tryk på PDF-arkivet for at åbne det.
  2. Tryk på knappen Del .
  3. Tryk på Kopier til Bøger.

Sådan arkiverer du en webside som PDF

  1. Gå til Safari, og åbn en webside.
  2. Hvis du kun vil arkivere teksten og billederne i PDF-arkivet og dermed fjerne øvrige elementer, skal du trykke på knappen for udseende  øverst på skærmen og derefter trykke på Vis læseroversigt.
  3. Tryk på knappen Del 
  4. Tryk på Bøger.

Sådan arkiverer du en e-mail som PDF

  1. Gå til appen Mail, og tryk på en e-mail.
  2. Tryk på knappen til flere handlinger , og tryk derefter på Udskriv.
  3. Knib med to fingre for at åbne eksempelvisningen. Der vises et større eksempel.
  4. Tryk på knappen Del  i øverste højre hjørne.
  5. Tryk på Kopier til Bøger.

Sådan importerer du en PDF fra en anden app

Alle apps fra tredjeparter er forskellige. Trinnene kan variere.

Find knappen Del . Vælg derefter Kopier til Bøger. Hvis du får vist "Åbn i", skal du derefter vælge Kopier til Bøger.

Brug din Mac til at føje en PDF til dit bibliotek

På din Mac: Åbn Apple-appen Bøger, find din PDF i Finder eller på skrivebordet, og træk den til dit bibliotek.

Din PDF bliver tilgængelig i appen Bøger på enhver iPhone, iPad, iPod touch eller Mac, så længe du er logget ind med det samme Apple-id og har slået iCloud Drive til for Bøger.

PDF i appen Bøger, der viser oplysninger om bagning, brug af kniv og tilberedning. Du kan bruge knappen Markering til at tegne eller skrive oven på oplysningerne.

Vis, marker eller signer en PDF

Gå til fanen Bibliotek, og find den PDF, der skal åbnes eller laves markeringer i. Tryk på PDF-arkivet for at åbne det. Tryk igen på PDF-arkivet for at få vist følgende knapper:

  • Tryk på tilbageknappen  for at lukke PDF-arkivet og gå tilbage til biblioteket.
  • Tryk på knappen for indholdsfortegnelse  for at få vist alle sider i PDF-arkivet. Herfra kan du også gå direkte til et hvilket som helst bogmærke.
  • Tryk på knappen Del  for at få vist muligheder for deling eller udskrivning.
  • Tryk på knappen Markering  for at tegne og skrive i PDF-arkivet. Hvis du udskriver PDF-arkivet eller sender det via e-mail, indeholder det alle de signaturer og markeringer, du har tilføjet. Læs mere om Brug af Markering.
  • Tryk på knappen Søg  for at finde et ord eller et udtryk i dokumentet eller et bestemt sidenummer.
  • Tryk på knappen Bogmærke  for at arkivere stedet til senere brug.

iPhone med indstillinger, der vises, når du har trykket på knappen til flere handlinger, herunder kopi, del, omdøb, udskriv og meget mere.

Sådan udskriver eller e-mailer du en PDF fra appen Bøger

  1. Gå til appen Bøger, tryk på fanen Bibliotek, og find derefter den ønskede PDF.
  2. Tryk på knappen Flere handlinger i nederste højre hjørne under PDF-arkivet.
  3. Tryk på Udskriv  for at udskrive. Tryk på Del PDF  for at sende PDF-arkivet som mail, og tryk derefter på Mail.

Sådan sletter du en PDF

  1. Åbn appen Bøger.
  2. Tryk på Bibliotek.
  3. Find den PDF, der skal slettes, og tryk derefter på knappen til flere handlinger knappen Flere handlinger under PDF-arkivet.
  4. Tryk på Fjern.
  5. Tryk på Slet overalt for at fjerne PDF-arkivet fra iCloud Drive på alle dine enheder. Eller tryk på Fjern overførsel for kun at fjerne arkivet fra den enhed, som du bruger.

Læs mere

Udgivelsesdato: