Brug af Kort og Bluetooth på iPhone og iPad

Læs mere om, hvordan du bruger Kort på din iPhone eller iPad sammen med Bluetooth-tilbehør.

     

Sådan administrerer du indstillingerne for navigationsstemmen

Du skal først parre din iPhone eller iPad med din bil eller dit Bluetooth-tilbehør. Følg derefter denne vejledning for at administrere indstillingerne af navigationsstemmen, når du får den trinvise rutevejledning:

  1. Åbn Kort på din iPhone eller iPad, og indtast din destination.
  2. Når du har trykket på Vis vej, startes en trinvis rutevejledning i Kort. Tryk på  for at åbne Rutekort.
  3. Tryk på Lyd.
  4. Tryk på den ønskede lydstyrke for navigationsstemmen.
  5. Skub opad på Rutekortet for at vælge, hvilken lydudgang navigationen skal afspilles på.

Du kan også vælge at sætte lyden på pause, når du får vejvisning, eller styre lydudgangen fra din iPhone eller iPad. Når der afspilles lyd, kan lydudgangen kun styres fra Kontrolcenter på din iPhone eller iPad.


Tilladelse af instrukser fra navigationsstemmen

Den håndfrie beskrivelse (HFP) giver mulighed for, at instrukser fra navigationsstemmen kan afspilles over bilens højttalere, når iPhone ikke er valgt som lydkilde. Hvis du ikke kan se HFP-muligheden, understøttes det muligvis ikke af lydanlægget i din bil. Se, om anlægget understøtter HFP, i brugerhåndbogen for din bil.

Hvis du ikke kan se indstillingen HFP, når din iPhone er sluttet til stereoanlægget, skal du kontakte producenten af lydanlægget. HFP-funktionen afhænger af din bilradio.


     

Sæt talt lyd på pause

Afspilning af lydbøger og podcasts afbrydes midlertidigt, når der er stemmenavigation fra Kort. Talt lyd afbryder ikke musik. 

Sæt talt lyd på pause er som standard slået til, hvis lydstyrken for navigationsstemmen er indstillet til Normal eller Høj. Hvis du vælger Ingen stemme eller Lav lydstyrke, deaktiveres Sæt talt lyd på pause.

Udgivelsesdato: