Afsendelse af billed-, video- eller lydbeskeder på din iPhone, iPad eller iPod touch

Gør dine beskeder endnu mere personlige med interaktive billeder, videoer og lydbeskeder.

Det kan koste penge at sende sms/mms, afhængigt af hvilken operatør du har. Hvis du bruger iMessage, og Wi-Fi ikke er tilgængeligt, skal du muligvis betale for mobildata.

Sådan sender du personlige billedbeskeder

  1. I en beskedsamtale skal du trykke på  kamerasymbolet.
  2. Tryk på  for at tage et billede. 
  3. Derefter kan du trykke på Effekter  , Rediger   eller Markering   for at gøre billedet personligt. 
  4. Tryk på Send billede for at sende, eller tryk på OK for at tilføje en personlig besked, inden du sender billedet. Hvis du ikke vil sende billedet, skal du trykke på Annuller billede øverst til højre på billedet.

Sådan sender du videobeskeder

  1. Tryk på kamera i beskedsamtalen.
  2. Når appen Kamera er åbnet, skal du vælge Video.*
  3. Tryk på  for at begynde at optage, eller tryk på  for at føje en effekt til din video, før eller efter du optager.
  4. Når du er færdig med at optage, skal du trykke på . Derefter kan du trykke på Rediger for at redigere videoen eller trykke på OK. 
  5. Tryk på send besked Send besked for at sende. Hvis du ikke vil sende videoen, skal du trykke på Annuller besked øverst til højre.

* Video er ikke tilgængelig, når du er i gang med et opkald.

Sådan sender du et eksisterende foto eller en eksisterende video

  1. Tryk på billeder i beskedsamtalen. 
  2. Vælg et billede, eller tryk på Alle fotos for at vælge et billede fra appen Fotos. Når du har valgt et billede, kan du redigere billedet eller bruge Markering, inden du sender det. Tryk blot på miniaturebilledet i beskedtråden, og vælg Markering eller Rediger.
  3. Tryk på send besked for at sende.

Sådan sender du lydbeskeder

  1. Tryk på optag lydbesked, og hold nede, mens du er i en beskedsamtale, for at optage en lydbesked.
  2. Du kan få vist et eksempel på din besked ved at trykke på afspil lydbesked. Tryk på  for at annullere. Tryk på send lydbesked for at sende.

Tryk på beskeden for at afspille en lydbesked.Tryk på Behold under beskeden for at arkivere en lydbesked.

Appen Beskeder sletter lydbeskeder efter to minutter. Gå til Indstillinger > Beskeder, hvis du vil beholde dine lydbeskeder i længere tid. Rul ned, tryk på Udløber under Lydbeskeder, og vælg Efter 2 minutter eller Aldrig.

Læs mere

Udgivelsesdato: