Uautoriserede ændringer af iOS kan medføre sikkerhedsproblemer, ustabilitet, kortere batterilevetid og andre problemer

Denne artikel handler om problemer, som opleves af kunder, der har fået foretaget uautoriserede ændringer af iOS (denne hackingproces kaldes ofte "jailbreaking").

iOS er programmeret til at være et pålideligt og sikkert operativsystem, lige fra det øjeblik du tænder for din enhed. De indbyggede sikkerhedsfunktioner beskytter mod skadelig software og virusser og bidrager til sikker adgang til personlige oplysninger og virksomhedsdata. Ved uautoriserede ændringer af iOS (også kaldet "jailbreaking") omgås sikkerhedsfunktionerne, hvilket kan medføre en række problemer med den pågældende iPhone, iPad eller iPod touch:

  • Sikkerhedsproblemer: Uautoriseret software fjerner de sikkerhedslag, der skal beskytte dine personlige oplysninger på iOS-enheden. Når denne sikkerhed ikke længere er til stede på iOS-enheden, kan en hacker stjæle personlige oplysninger, beskadige enheden, angribe dit netværk og placere skadelig software, spyware og virus på enheden.
  • Ustabilitet: Hyppige og pludselige nedbrud på enheden, nedbrud og manglende reaktion fra indbyggede apps og apps fra andre producenter samt datatab.
  • Nedsat batterilevetid: Hacket software har medført forøget batteribelastning, som forkorter driftstiden for en iPhone, iPad, eller iPod touch på en batteriopladning.
  • Manglende driftssikkerhed for tale og data: Mistede opkald, langsomme eller upålidelige dataforbindelser samt forsinkede eller unøjagtige lokalitetsdata.
  • Afbrydelse af tjenester: Tjenester som iCloud, iMessage, FaceTime, Apple Pay, Visuel telefonsvarer, Vejr og Værdipapirer afbrydes eller fungerer ikke længere på enheden. Derudover har programmer fra andre producenter, som bruger tjenesten Apple Push Notification, haft svært ved at modtage meddelelser, eller der er modtaget meddelelser, der var tiltænkt en anden hacket enhed. Ved andre push-baserede tjenester som iCloud og Exchange har der været konstateret problemer med at synkronisere data med de respektive servere.
  • Problemer med at anvende fremtidige softwareopdateringer: Nogle uautoriserede ændringer har medført permanent skade på iOS. Det kan betyde, at den hackede iPhone, iPad eller iPod touch bliver permanent ubrugelig, når der installeres en fremtidig iOS-opdatering fra Apple.

Apple advarer på det kraftigste mod at installere software, som hacker iOS. Det er også vigtigt at bemærke, at uautoriserede ændringer af iOS er en overtrædelse af softwarelicensaftalen for slutbrugere af iOS, og Apple kan derfor afvise at servicere en iPhone, iPad eller iPod touch, som der er installeret uautoriseret software på.

Oplysninger om produkter, der ikke er fremstillet af Apple, eller selvstændige websteder, der ikke er styret eller testet af Apple, er ikke udtryk for anbefalinger eller godkendelser fra Apples side. Apple påtager sig intet ansvar med hensyn til udvalget af disse produkter, produkternes funktionsevne eller brugen af produkterne. Apple giver ingen garanti for, at indholdet på websteder, som Apple ikke står bag, er pålideligt og præcist. Det er forbundet med en naturlig risiko at bruge internettet. Kontakt producenten for at få yderligere oplysninger. Andre virksomheds- og produktnavne kan være varemærker tilhørende de respektive ejere.

Udgivelsesdato: