Brug Telefonbeskeder i realtid på din iPhone

Med Telefonbeskeder i realtid i iOS 17 eller en nyere version kan du se et udskrift i realtid af den besked, som en person er ved at indtale, så du straks ved, hvad opkaldet drejer sig om. Hvis du vil svare, kan du besvare opkaldet, mens personen stadig er i røret.

Slå Telefonbeskeder i realtid til eller fra

  1. Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på Telefon.

  2. Tryk på Telefonbeskeder i realtid.

  3. Slå Telefonbeskeder i realtid til eller fra.

I iOS 17 og nyere versioner er Telefonbeskeder i realtid slået til som standard.

Når Telefonbeskeder i realtid er slået til, modtager din telefon indgående opkald for at optage telefonbeskeder, så du kan se dem i realtid. Standardtakster for opkald eller data kan være gældende. Personen, der ringer, kan ikke høre dig, og du kan ikke høre personen, medmindre du besvarer opkaldet. Telefonbeskeder transskriberes på enheden og sendes ikke til Apple-servere.

En iPhone, der viser et indgående opkald med et udskrift i realtid af en telefonbesked, der indtales. Der er også knapper, der kan bruges til at sende beskeder til personen, der ringer, eller til at acceptere opkaldet.

Telefonbeskeder i realtid er ikke tilgængelig i alle områder eller på alle sprog. Se Tilgængelige iOS- og iPadOS-funktioner.

Send et opkald til Telefonbeskeder i realtid

Når du modtager et indgående opkald, som du vil sende til Telefonbeskeder i realtid, skal du trykke på knappen TelefonbeskedTekstalternativ til billedet mangler. Standardtakster for opkald eller data kan være gældende.

Hvis du ikke besvarer et opkald, og du er på din udbyders netværk, sendes det også til Telefonbeskeder i realtid. Hvis du ikke besvarer et opkald under roaming, eller mens Energibesparende funktion er slået til, sendes opkaldet ikke til Telefonbeskeder i realtid. Hvis du vil sende et opkald til Telefonbeskeder i realtid under roaming, eller mens Energibesparende funktion er slået til, skal du trykke på knappen Telefonbeskednull.

Her finder du udskrifter af Telefonbeskeder i realtid

Efter et opkald kan du finde telefonbeskeder, der er optaget af din telefon med Telefonbeskeder i realtid, på fanen Telefonbesked i appen Telefon.

Udskrifter, der er optaget under Telefonbeskeder i realtid, er tilgængelige, så længe du beholder telefonbeskeden i din indbakke. Vi ved, at telefonbeskeder kan indeholde dyrebare øjeblikke. Dine telefonbeskeder slettes aldrig på dine vegne, så du kan beholde dem, så længe du vil.

Hvis Visuel telefonsvarer er slået til, vises telefonbeskeder, der er optaget af din operatør, også på fanen Telefonbesked. Hvis din iPhone er slukket eller uden for operatørnetværkets rækkevidde, går opkald til telefonsvareren hos operatøren. Ellers går opkaldet til Telefonbeskeder i realtid.

Visuel telefonsvarer er tilgængelig hos udvalgte operatører i visse lande eller områder.

En iPhone, der viser et udskrift af en telefonbesked på fanen Telefonbesked i appen Telefon.

Hvis betinget viderestilling af opkald ikke fungerer som forventet

Hvis betinget viderestilling af opkald, som du har indstillet hos din operatør, ikke fungerer som forventet, eller hvis du ikke kan se muligheden for at afvise et indgående opkald, skal du slå Telefonbeskeder i realtid fra for at fortsætte med at bruge betinget viderestilling af opkald:

  1. Åbn appen Indstillinger, og tryk derefter på Telefon.

  2. Tryk på Telefonbeskeder i realtid.

  3. Slå Telefonbeskeder i realtid fra.

Har du brug for mere hjælp?

Fortæl os mere om, hvad der sker, så foreslår vi, hvad du kan gøre.

Få forslag

Udgivelsesdato: