
Skift Skærmindstillinger til tilgængelighed på Mac
På din Mac kan du gøre det lettere at se emner på skærmen (f.eks. markøren), forstørre tekst, anvende farvefiltre eller farvetoner på skærmen m.m.
Hvis du vil ændre disse indstillinger, skal du vælge Apple i indholdsoversigten og derefter klikke på Skærm. (Du skal måske rulle nedad).
Åbn Skærmindstillinger til tilgængelighed for mig
Skærm
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Inverter farver | Inverter farverne på din skærm – vis f.eks. hvid tekst på en sort baggrund. Se Inverter farver. |
Inverter farver-funktion | Vælg at invertere farver overalt (Klassisk) eller overalt med undtagelse af billeder og videoer (Smart). |
Forøg kontrast | Forøg kontrasten på emner på skærmen (f.eks. rammer rundt om knapper eller felter) uden at ændre kontrasten på selve skærmen. |
Formindsk gennemsigtighed | Udskift den gennemsigtige effekt, der bruges på nogle baggrunde i macOS, med en ugennemsigtig baggrund for at forbedre kontrasten og læsevenligheden. Se Gør gennemsigtige emner ugennemsigtige. |
Differentiere uden farve | Brug figurer ud over eller i stedet for farve til at angive status eller oplysninger. |
Vis vinduessymboler i titel | Vis et vindues symbol (hvis det har et) på vinduets titellinje. Symbolet kan gøre det lettere at skelne mellem vinduer eller faner, når du har flere åbne – f.eks. Findervinduer, der viser Seneste, Overførsler og iCloud Drive. |
Vis figurer til knapper på værktøjslinje | Vis en smal ramme om knapper på værktøjslinjen for at vise, hvor der skal klikkes, når du vælger en knap på værktøjslinjen. |
Skærmkontrast | Hvis du vil øge eller mindske skærmkontrasten, kan du trække i mærket. |
Tekst
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Tekststørrelse | Indstil din foretrukne læsestørrelse til kompatible apps og systemfunktioner. Se Gør tekst og symboler større i flere apps og på skrivebordet. |
Størrelse på menulinje | Indstil skriftstørrelsen på menulinjen til Stor eller tilbage til Standard. Du skal logge ud og ind igen for at se ændringen af skriftstørrelsen på menulinjen. |
Foretræk vandret tekst | Foretræk vandret tekst til sprog, der foretrækker lodret tekst. |
Markør
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Ryst musens markør for at finde den | Bevæg hurtigt musen eller fingeren hen over pegefeltet for midlertidigt at forstørre markøren, så du kan finde den. Se Gør det lettere at se markøren. |
Markørstørrelse | Gør markøren større eller mindre. |
Farve på markørramme | Vælg en farve til rammen omkring markøren. |
Fyldfarve til markør | Vælg en farve til området inden for markørens ramme. |
Nulstil farver | Vend tilbage til standardfarverne til ramme og fyld (hvid ramme og sort fyld). |
Farvefiltre
Mulighed | Beskrivelse |
---|---|
Farvefiltre | Juster skærmfarver ved hjælp af den valgte filtertype. Se Filtrer skærmens farver i forhold til dit farvesyn. |
Filtertype | Vælg en filtertype: Gråtoner, Rød/Grøn (for protanopia), Grøn/Rød (for deuteranopia), Blå/Gul (for tritanopia) eller Farvetone. |
Intensitet | Træk mærket for at justere filterets intensitet. |
Tone | Hvis du vælger filtret Farvetone, skal du klikke på farvetonebrønden for at tilpasse farven. |
Tip: Du kan bruge tilgængelighedsgenveje til hurtigt at slå funktioner til eller fra, f.eks. Inverter farver, Forøg kontrast, Reducer gennemsigtighed og Farvefiltre.