
Send en fax med en multifunktionsprinter fra din Mac
Hvis din multifunktionsprinter understøtter fax, kan du faxe sider direkte fra din Mac eller lande andre personer på lokalnetværket sende faxer.
Bemærk: De følgende indstillinger er muligvis ikke tilgængelige i din multifunktionsprinter. Hvis disse instruktioner ikke svarer til det, du ser på skærmen, henvises du til den dokumentation, der fulgte med den printer eller den app, du bruger.
Send en fax direkte fra din Mac
Hvis der er sluttet en multifunktionsprinter til din Mac, skal du følge disse instruktioner for at sende faxer.
Åbn det dokument, der skal faxes, på Mac og vælg derefter Arkiv > Udskriv.
Klik på lokalmenuen Printer, og vælg din multifunktionsprinter og fax.
Du indtaster faxnummeret og andre oplysninger på følgende måde:
Indtast faxnummeret i feltet Modtagere.
Hvis telefonsystemet kræver, at du taster et bestemt tal for at få en “linje ud af huset”, skal du skrive det pågældende tal i feltet Opkaldspræfiks.
Hvis du vil tilføje en skilleside, der skal sendes med faxen, skal du klike på Brug skilleside og skrive et emne og en besked.
Klik på Fax.
Øverst på hver side er der en linje, der indeholder dato og tid for, hvornår faxen er sendt, et sidetal og afsenderens faxnummer (fra vinduet Printere & scannere).
Hvis du inkluderer en skilleside, indeholder dens overskrift modtageren af faxen (fra feltet Til i dialogen Udskriv), afsenderen af faxen (navnet på den bruger, der er logget ind), dato og tid for afsendelse af faxen, emnet for faxen (fra feltet Emne i dialogen Udskriv) og antallet af sider i faxen ekskl. skilleside. Brødteksten på skillesiden indeholder den tekst, du skrev i feltet Besked i dialogen Udskriv.
Lad andre sende faxer til din multifunktionsprinter
Du kan bruge vinduet Printere & scannere til at lade andre personer på det lokale netværk sende faxer via en multifunktionsprinter, der er sluttet til din Mac. Andre skal bruge en Mac med macOS 10.5 eller en nyere version.
Vælg Apple
> Systemindstillinger på din Mac, og klik på Printere & scannerei indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på multifunktionsprinteren på listen Printere.
Vælg “Del denne fax på netværket”, og klik på OK.
Klik på Åbn delingsindstillinger, og slå Printerdeling til, hvis du ikke kan slå deling af faxenheden til.
Andres dokumenter, der venter på at blive faxet via din Mac, lagres på dens harddisk, dvs. din Mac er vært for køen til faxerne.