macOS High Sierra

Styr, hvilke programmer der må få adgang til dine kalendere og påmindelser

Nogle programmer og websteder kan bruge dine kalendere og påmindelser til at levere tjenester og funktioner til dig. Et program kan f.eks. bruge din kalender til at hjælpe dig med at planlægge en begivenhed eller indstille en påmindelse.

Du kan beslutte, hvilke programmer der må bruge oplysninger fra din kalender og dine påmindelser.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Sikkerhed & anonymitet, og klik derefter på Anonymitet.

    Åbn vinduet Anonymitet for mig

  2. Klik på Kalendere.

  3. Vælg afkrydsningsfeltet ud for et program for at give det lov til at få adgang til oplysninger fra din kalender og dine påmindelser. Fravælg afkrydsningsfeltet for at slå adgang fra for programmet.

    Hvis du slår adgang fra for et program, bliver du bedt om at slå det til igen, næste gang programmet prøver at bruge dine oplysninger.

Hvis du giver tredjepartsprogrammer eller -websteder lov til at bruge dine kalender- og påmindelsesoplysninger, er du underlagt de pågældende tredjeparters betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger og ikke Apples. Du bør gennemgå deres betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger for at finde ud af, hvordan dine oplysninger behandles og bruges. Der er flere oplysninger i Apples politik med hensyn til beskyttelse af kunders identitet.