macOS High Sierra

Oplysninger om skrivebordet

Øverst på skærmen er menulinjen. Nederst på skærmen er Dock. Området imellem de to kaldes skrivebordet.

Eksempel på et skrivebord.

Menulinje

Menulinjen indeholder Apple-menuen, programmenuer og statusmenuer samt symbolerne for Spotlight , Siri og Meddelelsescenter . Du kan få flere oplysninger i Hvad er der på menulinjen?

Skrivebord

Computerens skrivebord fylder det meste af skærmen, og det er der, du udfører det meste af dit arbejde. Arkiver er lige ved hånden, hvis du opbevarer dem på skrivebordet, og du kan altid organisere dem. Du finder oplysninger om tilpasning af skrivebordet i Giv dit skrivebord et tilpasset udseende.

Når du åbner et program, vises programmets vinduer oven på skrivebordet. Du kan finde flere oplysninger i Administrer vinduer på skrivebordet. Hvis dit skrivebord bliver overfyldt med åbne programvinduer, kan du oprette flere skriveborde, der kaldes spaces (områder), og arbejde i flere områder.

Dock

Brug Dock til hurtigt at få adgang til programmer, dokumenter og mapper. Du åbner emner fra Dock ved bare at klikke på dem. Du åbner f.eks. Finder ved at klikke på symbolet for Finder (det smilende ansigt). Der er flere oplysninger om Finder i Se dine arkiver i Finder.

Du åbner let programmer, der ikke findes i Dock, ved at bruge Launchpad – bare klik på symbolet for Launchpad i Dock.