
Tillad, at apps registrerer din Mac-computers placering
Nogle apps og websteder bruger oplysninger om din aktuelle placering til at levere visse oplysninger, tjenester og funktioner, afhængigt af hvor du er. En app kan f.eks. bruge oplysningerne til at hjælpe dig med at finde cafeer og teatre i nærheden. Din nøjagtige placering indsnævres vha. data fra Wi-Fi-netværk i nærheden.
Oplysninger om din placering indsamles af Lokalitetstjenester på en måde, der ikke identificerer dig personligt. Oplysningerne bruges kun af de apps, som du giver lov til at indsamle dem. Funktionen er ikke tilgængelig i alle lande eller områder.
Du giver en app eller et websted lov til at bruge oplysninger om din placering ved at klikke på Tillad i dialogen. Hvis du ikke vil godkende brugen af oplysninger om din placering, skal du klikke på Tillad ikke.
Hvis du giver tredjepartsapps eller -websteder lov til at bruge din aktuelle lokalitet, er alle oplysninger, som de indsamler, underlagt de pågældende tredjeparters betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger. Det anbefales at sætte sig ind i disse parters regler om beskyttelse af personlige oplysninger.
Du kan gennemse og ændre, hvilke apps og websteder der kan bruge lokaliteten for din Mac, i indstillingerne til Anonymitet & sikkerhed.
Vælg Apple i indholdsoversigten, og klik på Lokalitetstjenester. (Du skal måske rulle nedad).