macOS High Sierra

Tag billeder af skærmen.

Du kan tage billeder (kaldes skærmbilleder) af hele skærmen eller en del af den ved at trykke på bestemte taster på tastaturet. Du tager f.eks. et billede af hele skærmen ved at trykke på Skift-Kommando-3.

Skærmbilleder arkiveres automatisk som .png-arkiver på skrivebordet. Arkivnavnet starter med “Skærmbillede” og inkluderer den dato og det klokkeslæt, det blev taget.

Tip: Du kan kopiere et skærmbillede, så du kan indsætte det et sted (f.eks. i en e-mail eller på en anden enhed) ved at trykke på og holde ctrl-tasten nede og trykke på de andre taster. Du kopierer f.eks. et billede af hele skærmen ved at trykke på Skift-Kommando-3.

Tage et billede af en del af skærmen

  1. Tryk på Skift-Kommando-4.

  2. Flyt krydsmarkøren til det sted, hvor skærmbilledet skal starte.

  3. Tryk på knappen på musen eller pegefeltet, og træk derefter over det område, du vil tage et billede af.

  4. Når du er klar til at tage et billede af skærmen, skal du slippe knappen på musen eller pegefeltet.

    Du annullerer ved at trykke på esc, før du slipper knappen på musen.

Tage et billede af et vindue eller menulinjen

  1. Tryk på Skift-Kommando-4.

  2. Tryk på mellemrumstasten.

  3. Flyt kameramarkøren over området for at fremhæve det, og klik.

    Du annullerer ved at trykke på esc, før du klikker.

Tag et billede af en menu

  1. Åbn menuen for at se kommandoerne.

  2. Tryk på Skift-Kommando-4.

  3. Træk krydsmarkøren over hele menuen.

Hvis du ikke vil have menutitlen med, skal du trykke på Skift-Kommando-4, trykke på mellemrumstasten, flytte kameramarkøren over menuen for at fremhæve den og derefter klikke.

I visse programmer, f.eks. Dvd-afspiller, kan du muligvis ikke tage billeder af skærmen.

Du kan også tage billeder af skærmen vha. programmet Skærmbillede.

Åbn Skærmbillede for mig