macOS High Sierra

Rediger indstillinger i Systemindstillinger

Du kan justere systemindstillinger for at tilpasse din Mac. Du kan f.eks. ændre størrelsen på og placeringen af Dock, vælge en skrivebordsbaggrund m.m.

Du åbner Systemindstillinger ved at klikke på symbolet for Systemindstillinger i Dock eller vælge Apple > Systemindstillinger.

Åbn Systemindstillinger for mig

Udforsk indstillinger

Muligheder er organiseret i indstillingsvinduer. Indstillinger, der bestemmer skrivebordets udseende findes f.eks. i Skrivebord & skærmskåner.

Indstillinger vises som et net af symboler; de viste symboler afhænger af din Mac og de programmer, der er installeret. Klik på et symbol for at åbne et indstillingsvindue og se dets indstillinger.

Vinduet Systemindstillinger viser nettet af symboler. Klik på knappen Vis alle på vinduets værktøjslinje for at se systemindstillinger som en liste eller for at ændre nettets udseende.

Indstillinger organiseres som standard i rækker efter kategori. Du kan se dem i alfabetisk rækkefølge ved at vælge Oversigt > Sorter alfabetisk.

Vælg indstillinger

Hvert indstillingsvindue indeholder muligheder, som du kan vælge. De fleste vinduer indeholder knappen Hjælp , som du kan klikke på for at få flere oplysninger om indstillingerne.

Klik på Vis alle for at se alle indstillingssymboler. Klik på knappen med spørgsmålstegnet for at se hjælp til vinduet.

Nogle vinduer er låst for at beskytte din Mac, og de indeholder symbolet for en lukket lås nederst i vinduet, og indstillingerne er utydelige. Du låser et vindue op, så du kan vælge indstillinger, ved at klikke på symbolet for låsen og derefter skrive administratoradgangskoden til din Mac.

Søgevalg

Hvis du vil ændre en indstilling, men ikke ved, hvor den findes i Systemindstillinger, kan du bruge søgefeltet øverst i vinduet. Indstillinger, der opfylder din søgetekst vises, og de indstillingsvinduer, hvor de findes, er fremhævet.

Vinduet Systemindstillinger med “zoom” i søgefeltet, en liste over søgeresultater under søgefeltet og tre symbolet for indstillinger fremhævet.

Hvis du ser en rød etiket på symbolet for Systemindstillinger i Dock, skal du udføre en eller flere handlinger. Hvis du f.eks. ikke har indstillet iCloud færdig, vises etiketten på symbolet i Dock. Når du klikker på symbolet, vises vinduet iCloud, så du kan færdiggøre indstillingen.

Du ændrer indstillinger til et bestemt program, f.eks. Mail eller Safari, ved at åbne programmet, klikke på programmets navn på menulinjen og derefter vælge Indstillinger