macOS High Sierra

Brug aktive hjørner til at starte din skærmskåner

Hvis du bruger en skærmskåner, starter den automatisk, når Mac ikke har været brugt et stykke tid. Du kan indstille en genvej, så skærmskåneren også starter, når du flytter markøren til et hjørne af skærmen.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Skrivebord & skærmskåner, og klik derefter på Skærmskåner.

    Åbn vinduet Skærmskåner for mig

  2. Klik på Aktive hjørner.

  3. Klik på lokalmenuen til det hjørne, du vil bruge, vælg Start skærmskåner, og klik derefter på OK.

    Hvis du vil starte skærmskåneren med tasterne ctrl, Alternativ, Skift eller Kommando sammen med et aktivt hjørne, skal du trykke på tasten, mens lokalmenuen er åben. Hvis du f.eks. trykker på Skiftetasten, ændres kommandoen Start skærmskåner til Skift-Start skærmskåner.

Når du flytter markøren til det hjørne af skærmen, som du har indstillet, starter skærmskåneren. Du stopper skærmskåneren og vender tilbage til skrivebordet ved at trykke på en tilfældig tast, bevæge musen eller røre ved pegefeltet.

Hvis du ønsker mere sikkerhed, efter at du stopper skærmskåneren, henvises du til Kræv en adgangskode efter at have afbrudt vågeblus på din Mac.