Hvis du har problemer med startemner
Nogle apps anbringer emner i mappen StartupItems i mappen Bibliotek. Når du starter Mac, åbnes emnerne i denne mappe automatisk.
Hvis Mac registrerer, at et emne i mappen StartupItems ikke har de korrekte sikkerhedsindstillinger, meddeler det, at der kan være pillet ved emnet, og at det kan forårsage problemer, hvis det åbnes.
Et andet muligt problem kunne være, at mappen StartupItems har forkerte sikkerhedsindstillinger.
Her er nogle løsningsforslag:
Ret indstillingerne: macOS retter emnets sikkerhedsindstillinger, så emnet åbnes, hver gang du starter Mac. Når emnets sikkerhedsindstillinger er rettet, skal du starte Mac igen, før du kan bruge emnet. Du kan bruge Mac uden at starte den igen, men emnet åbnes først, når den er genstartet.
Slå emnet fra: Emnet åbnes ikke, og advarslen vises ikke igen. Hvis emnet blev installeret af en app, kan muligheden have indflydelse på appens ydeevne. Spørg forhandleren.
Bestem senere, hvad du vil gøre: Emnet åbnes ikke, og næste gang du starter din Mac, vises den samme meddelelse. I mellemtiden kan du spørge forhandleren, om det er sikkert at åbne emnet.
Før du installerer en app, skal du sikre dig, at det er kompatibelt med Mac. Hvis du vil vide, om en app installerer emner i mappen StartupItems, kan du læse i den dokumentation, der fulgte med appen, eller kontakte softwareudvikleren.