macOS High Sierra

Rediger skærmens lysstyrke

Du kan justere skærmens lysstyrke manuelt eller automatisk.

Brug funktionstasterne til lysstyrke

Hvis skærmen er for lys eller for mørk, kan du justere skærmens lysstyrke.

  • Brug tasterne til justering af lysstyrke: Tryk på tasten Forøg lysstyrke eller tasten Formindsk lysstyrke (eller brug Control Strip).

Juster lysstyrke automatisk

  • Hvis du har en Mac med en føler til omgivende lys, skal du vælge Apple > Systemindstillinger, klikke på Skærm og derefter klikke på Skærm.

    Åbn vinduet Skærm for mig

    Vælg derefter “Juster lysstyrke automatisk”.

    Hvis du ikke ser afkrydsningsfeltet “Juster lysstyrke automatisk”, kan du justere lysstyrken manuelt.

Juster lysstyrke manuelt

  • Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Skærm, og klik derefter på Skærm.

    Åbn vinduet Skærm for mig

    Træk i mærket Lysstyrke for at justere lysstyrken på skærmen.

    Afhængigt af hvilken type skærm der er sluttet til Mac, kan du måske også se et Kontrast-mærke, som du kan bruge til at justere kontrasten på skærmen.

Indstil lystyrken fra menulinjen

På nogle nyere bærbare computere kan du hjælpe med at optimere batteriforbruget ved at indstille skærmens lysstyrke til omkring 75 %. Du ser kun denne indstilling på menulinjen, når skærmens lysstyrke er indstillet til et niveau, der bruger store mængder energi.

  • Klik på batterisymbolet på menulinjen, og klik derefter på Skærmlysstyrke.

Bemærk: Hvis du ikke ser batterisymbolet på menulinjen, skal du vise batteriets status.

På nogle ældre Apple-skærme kan du ikke justere lysstyrken. I OS X v10.10 og nyere versioner vises mærket Lysstyrke måske ikke i vinduet Skærm i Skærm.

Du kan få nærmere oplysninger om din skærms lysstyrke i den dokumentation, der fulgte med skærmen.