macOS High Sierra

Opret tastaturgenveje til programmer

Du kan oprette dine egne tastaturgenveje til menukommandoer i alle macOS-programmer, også i Finder. Det kan være en fordel, hvis en global genvej, som fungerer på samme måde i de fleste programmer, er i konflikt med en genvej i et bestemt program. I så fald kan du oprette en ny tastkombination.

Du kan kun oprette tastaturgenveje til eksisterende menukommandoer. Du kan ikke oprette tastaturgenveje til generelle formål som at åbne et program.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, klik på Tastatur, og klik derefter på Genveje.

    Åbn vinduet Genveje for mig

  2. Vælg Programgenveje til venstre, og klik på knappen Tilføj , klik på lokalmenuen Program, og vælg derefter et bestemt program eller Alle programmer.

    Hvis du vil definere en genvej til en TextEdit-kommando, skal du vælge TextEdit. Hvis et program ikke findes på listen, skal du vælge Andet og derefter finde programmet vha. dialogen Åbn. I nogle programmer kan du muligvis ikke indstille tastaturgenveje.

    Hvis du vil indstille en genvej til en menukommando, der findes i mange programmer, skal du vælge Alle programmer.

  3. Skriv den menukommando, du vil indstille en tastaturgenvej til, i feltet Menutitel – nøjagtig som kommandoen vises i programmet, inkl. >-tegn (skriv ->), ellipse (skriv tre punktummer uden mellemrum, eller tryk på Alternativ-x) eller andre skilletegn.

    Hvis du f.eks. vil indstille en genvej til standardkommandoen til ligaturer i TextEdit, skal du skrive Format->Skrift->Ligaturer->Brug standard. Du indstiller en genvej til kommandoen Eksporter til PDF ved at skrive Arkiv->Eksporter til PDF… i feltet.

  4. Klik i feltet Tastaturgenvej, tryk på den tastkombination, du vil bruge som tastaturgenvej, og klik derefter på Tilføj.

    Tryk f.eks. samtidig på tasterne ctrl, Alternativ og Z. Du kan kun bruge en tast en gang i en tastkombination.

Hvis du opretter en tastaturgenvej, som allerede findes til en anden kommando eller et andet program, virker den nye genvej ikke – du bliver nødt til at ændre din nye genvej eller den anden genvej. Du ændrer en genvej ved at vælge den, klikke på tastkombinationen og derefter trykke på en ny tastkombination.

Du fjerner en genvej, som du har oprettet, ved at vælge genvejen og derefter klikke på knappen Slet .