Brug Wi-Fi-statusmenuen på Mac
Du kan bruge Wi-Fi-statusmenuen på menulinjen på din Mac til at oprette forbindelse til eller afbryde forbindelsen til et Wi-Fi-netværk (herunder internetdeling), slå Wi-Fi til eller fra og se oplysninger om Wi-Fi-forbindelsen.
Vis eller skjul Wi-Fi-statusmenuen
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Kontrolcenter i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på lokalmenuen ud for Wi-Fi, og gør et af følgende:
Vis Wi-Fi-statusmenuen: Vælg Vis på menulinje.
Skjul Wi-Fi-statusmenuen: Vælg Vis ikke på menulinje.
Du kan også bruge Kontrolcenter til at få adgang til Wi-Fi-statusmenuen. Klik på på menulinjen, bevæg markøren hen over Wi-Fi, og klik derefter på .
Bemærk: Wi-Fi-menuens symbol skifter afhængigt af den aktuelle Wi-Fi-status og -forbindelse. Se Wi-Fi-menusymboler.
Slå Wi-Fi til eller fra
Klik på på menulinjen på din Mac.
Slå Wi-Fi til eller fra.
Opret forbindelse til et Wi-Fi-netværk
Klik på på menulinjen på din Mac.
Gør et af følgende:
Hvis det Wi-Fi-netværk, du vil oprette forbindelse til, vises under Internetdeling eller Kendte netværk, skal du klikke på netværksnavnet.
Hvis det Wi-Fi-netværk, du vil oprette forbindelse til, ikke vises under Internetdeling eller Kendte netværk, skal du klikke på Andre netværk og derefter klikke på netværksnavnet.
Hvis Wi-Fi-netværket er skjult, skal du klikke på Andre netværk, rulle til bunden aflisten over netværk, klikke på Andet, indtaste netværksnavnet og adgangskoden og derefter klikke på Opret forbindelse. Se Opret forbindelse til et skjult Wi‑Fi-netværk.
Afbryd forbindelsen til et Wi-Fi-netværk
Klik på på menulinjen på din Mac.
Klik på Wi-Fi-symbolet til venstre for det tilsluttede netværk.
Se oplysninger om din Wi-Fi-forbindelse
Du kan bruge Wi-Fi-statusmenuen til at få oplysninger om din Wi-Fi-forbindelse, f.eks. IP-adresse, routeradresse, kanal, frekvens (eller bånd), sikkerhedsstandard og 802.11-protokol.
Alternativ-klik på på menulinjen på din Mac.
Se oplysningerne under det Wi-Fi-netværk, der er oprettet forbindelse til.