Brug Finjuster kalibrering i Pro Display-kalibreringen
Med Pro Display-kalibrering kan du hurtigt finjustere din skærms aktuelle kalibrering ved at justere hvidpunkt og luminans ud fra værdierne fra dit måleværktøj.
Bemærk: Funktionen er kun tilgængelig på Apple Pro Display XDR, Apple Studio Display, 14" MacBook Pro (2021 eller en nyere model) eller 16" MacBook Pro (2021 eller en nyere model).
På MacBook Pro kan du oprette en separat kalibrering med finjustering til hver forindstilling af skærm. På Pro Display XDR og Studio Display anvendes denne kalibrering på alle forindstillinger til skærm.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Skærme i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på den skærm, du vil kalibrere, klik på lokalmenuen Forindstilling, og gør derefter et af følgende:
MacBook Pro: Vælg den forindstilling, du vil kalibrere, og klik derefter på Kalibrer skærm.
Pro Display XDR eller Studio Display: Klik på Kalibrer skærm. Denne kalibrering anvendes på alle forindstillinger til skærm.
Når Pro Display-kalibreringen åbner, skal du klikke på Finjuster kalibrering.
Indtast de målte værdier og målværdierne. Du kan også indtaste en beskrivelse til din kalibrering.
Brug følgende tabel til at få mere at vide om inputfelterne og -mulighederne:
Mulighed
Beskrivelse
Hvidpunkt (x)
X-koordinatet for kromaticitet som beskrevet i CIE 1931 xyY-farveområdet ved måling af et hvidt billede.
Hvidpunkt (y)
Y-koordinatet for kromaticitet som beskrevet i CIE 1931 xyY-farveområdet ved måling af et hvidt billede.
Luminans (cd/m2)
Y-værdien (luminans) som beskrevet i CIE 1931 xyY-farveområdet ved måling af et hvidt billede.
Beskrivelse
Skriv en valgfri beskrivelse.
Nulstil finjustering
Fjerner den aktuelle finjustering.
Klik på OK, når du er færdig.