macOS High Sierra

Indstil tidspunkter for vågeblus og afbrydelse af vågeblus på din Mac

Du kan indstille din Mac til at gå på vågeblus efter et valgt tidsrum uden aktivitet. Du kan også indstille din Mac til at gå på vågeblus og afbryde vågeblus på bestemte tidspunkter.

Vælg indstillinger til vågeblus og afbrydelse af vågeblus på en Mac-skrivebordscomputer

Bemærk: Nogle af indstillingerne er muligvis ikke tilgængelige, afhængigt af din Mac.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Energibesparelse.

    Åbn Energibesparelse for mig

  2. Gør derefter et af følgende:

    • Indstil, hvor lang tid computeren eller skærmen skal vente, før den går på vågeblus: Træk mærkerne “Vågeblus for computer” og “Vågeblus for skærm” eller mærket “Skærmen slukker efter”.

    • Undgå, at din Mac går automatisk på vågeblus: Vælg “Undgå, at computeren automatisk går på vågeblus, når skærmen er slukket”.

    • Sæt harddiske på vågeblus: Vælg “Sæt harddiske på vågeblus, når det er muligt”.

    • Lad din Mac være tændt, så længe den har strøm: Vælg “Start automatisk efter strømafbrydelse”.

    • Tillad, at Mac afbryder vågeblus kortvarigt, så brugere kan få adgang til fælles tjenester (hvis relevant): Vælg en af de tilgængelige indstillinger til “Afbryd vågeblus ved…”, f.eks. “Afbryd vågeblus ved netværksadgang”.

      Du kan få flere oplysninger i Del computerens ressourcer, når den er på vågeblus og Apples supportartikel Om Afbryd vågeblus ved anmodning og Bonjour Sleep Proxy.

Vælg indstillinger til vågeblus og afbrydelse af vågeblus på en bærbar Mac-computer

Bemærk: Nogle af indstillingerne er muligvis ikke tilgængelige, afhængigt af din Mac.

  1. Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik på Energibesparelse.

    Åbn Energibesparelse for mig

  2. Gør derefter et af følgende:

    • Skift mellem grafikfunktioner: Vælg “Automatisk skift af grafikfunktion” for automatisk at skifte mellem grafikfunktioner og forbedre batteritiden.

    • Indstil tidspunkter for vågeblus, når du bruger den bærbare computers batteri: Klik på Batteri, og træk derefter mærkerne “Vågeblus for computer” og “Vågeblus for skærm” eller mærket “Skærmen slukker efter”.

    • Indstil tidspunkter for vågeblus, når du bruger den bærbare computers strømforsyning: Klik på Strømforsyning, og træk derefter mærkerne “Vågeblus for computer” og “Vågeblus for skærm” eller mærket “Skærmen slukker efter”.

    • Undgå, at din Mac går automatisk på vågeblus: Vælg “Undgå, at computeren automatisk går på vågeblus, når skærmen er slukket” i vinduet Strømforsyning.

    • Sæt harddiske på vågeblus: Vælg indstillingen “Sæt harddiske på vågeblus, når det er muligt” i vinduet Batteri eller Strømforsyning.

    • Dæmp skærmens lysstyrke, når du bruger batteri: Klik på Batteri, og vælg “Gør skærmen lidt mørkere, når der bruges batteri”.

    • Opdater systemet, mens det er på vågeblus: Vælg “Slå Power Nap til, mens der bruges batteri” i vinduet Batteri og “Slå Power Nap til, når enheden er sluttet til en strømforsyning” i vinduet Strømforsyning.

      Du kan få flere oplysninger i Hvad er Power Nap?.

    • Tillad, at Mac afbryder vågeblus kortvarigt, så brugere kan få adgang til fælles tjenester (hvis relevant): Vælg en af de tilgængelige indstillinger til “Afbryd vågeblus ved…” i vinduet Strømforsyning, f.eks. “Afbryd vågeblus ved netværksadgang”.

      Du kan få flere oplysninger i Del computerens ressourcer, når den er på vågeblus og Apples supportartikel Om Afbryd vågeblus ved anmodning og Bonjour Sleep Proxy.

Du kan også planlægge, hvornår Mac skal tænde, slukke, gå på vågeblus eller afbryde vågeblus.