
Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch
Du kan vælge det indhold, du vil synkronisere mellem din Mac og enhed. Du kan synkronisere alle emner af en bestemt type (for eksempel alle dine film eller fotos). Eller du kan vælge bestemte emner (for eksempel nogle af dine film eller nogle af dine fotos), hvilket giver dig mere kontrol. Når du har valgt det indhold, du vil synkronisere, opdateres emnerne, hver gang enheden synkroniseres med din Mac.
Du kan synkronisere musik, film, tv-udsendelser, podcasts, bøger, kontakter, kalendere og fotos mellem din Mac og enhed. Se Synkroniser arkiver mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch, hvis du vil synkronisere arkiver.
Første gang du slår synkronisering til, skal du slutte din enhed til din Mac via et USB- eller et USB-C-kabel. Når du har forbundet enheden, vises symbolet for enheden i indholdsoversigten i Finder, og når du vælger symbolet, vises synkroniseringsindstillingerne. Derefter vælger du, hvilke emner der skal synkroniseres.
Hvis du har en iPhone, iPad eller iPod touch, kan du også indstille den til at synkronisere trådløst, når din Mac og enheden er forbundet til samme Wi-Fi-netværk. Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
Du kan få flere oplysninger om synkronisering i Introduktion til at synkronisere din Mac og dine enheder.
Synkroniser indhold til din enhed
Slut enheden til Mac.
Du kan tilslutte din enhed vha. et USB- eller USB-C-kabel eller en Wi-Fi-forbindelse. Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
Klik på
i Dock for at åbne et Findervindue, og vælg enheden i indholdsoversigten til Finder.
Hvis du slutter din enhed til din Mac med et USB-kabel og ikke ser enheden i indholdsoversigten i Finder, kan du få hjælp i Apple-supportartiklen Hvis computeren ikke genkender din iPhone eller iPad.
Klik på den type indhold, du vil synkronisere, i rækken foroven. (Klik på Info for kontakter og kalendere).
Bemærk: Hvis du bruger iCloud-fotos og Apple Music, bliver dine fotos og musik synkroniseret automatisk vha. iCloud. Når du klikker på Musik eller Fotos, vises der ikke nogen indstillinger for synkronisering.
Vælg afkrydsningsfeltet “Synkroniser [ indholdstype] til [enhedsnavn]” for at aktivere synkronisering af denne emnetype. (Vælg afkrydsningsfeltet “Synkroniser fotos til din enhed fra” for fotos, og vælg derefter enten Fotos eller en mappe).
Hvis du vil synkronisere et udvalg af indhold i stedet for alt indhold, skal du gøre et af følgende:
Synkroniser et udvalg af musik: Klik på “Valgte kunstnere, album, genrer og playlister”, og vælg derefter hvert emne, du vil synkronisere.
Synkroniser et udvalg af film: Vælg hver film, du vil synkronisere. Hvis du vil synkronisere et bestemt antal nye eller ikke sete film, skal du klikke på “Inkluder automatisk” og derefter vælge en mulighed på lokalmenuen.
Synkroniser et udvalg af tv-udsendelser: Vælg hver tv-udsendelse, du vil synkronisere. Hvis du vil synkronisere et bestemt antal nye eller ikke sete tv-udsendelser, skal du klikke på “Inkluder automatisk” og derefter vælge muligheder på lokalmenuerne.
Synkroniser et udvalg af podcasts: Vælg hver podcast, du vil synkronisere. Hvis du vil synkronisere et bestemt antal nye eller uafspillede podcasts, skal du klikke på “Kopier automatisk” og derefter vælge muligheder på lokalmenuerne.
Synkroniser et udvalg af bøger: Klik på “Valgte bøger”, og vælg derefter hver bog, du vil synkronisere.
Synkroniser et udvalg af kontakter: Klik på “Valgte grupper”, og vælg derefter hver gruppe, du vil synkronisere.
Synkroniser et udvalg af kalendere: Klik på “Valgte kalendere”, og vælg derefter hver kalender, du vil synkronisere.
Synkroniser et udvalg af fotoalbum: Vælg ”Synkroniser fotos til din enhed fra”, vælg derefter Fotos på lokalmenuen til højre. Vælg “Valgte album”, og vælg derefter hvert album, du vil synkronisere.
Synkroniser et udvalg af fotos i en mappe: Vælg ”Synkroniser fotos til din enhed fra”, og vælg en mappe på lokalmenuen. Vælg “Valgte mapper”, og vælg derefter hver mappe, du vil synkronisere.
Klik på Anvend, når du er klar til at synkronisere.
Bemærk: Du kan slå tilgængelighedsfunktioner til, f.eks. VoiceOver, Zoom, skærmfunktioner, funktioner til Læs og tal og lydfunktioner til din iPhone, iPad eller iPod touch, når den er sluttet til din Mac, eller efter at du har indstillet enheden til at synkronisere via Wi-Fi. Klik på Generelt, klik på Konfigurer tilgængelighed, vælg de tilgængelighedsfunktioner, du vil bruge, og klik på OK.
Inden du afbryder forbindelsen fra enheden til din Mac, skal du trykke på i indholdsoversigten i Finder.
Slå automatisk synkronisering til eller fra på Mac
Du kan synkronisere indhold automatisk, når som helst du forbinder din enhed til din Mac.
ADVARSEL: Hvis du sletter et automatisk synkroniseret emne fra din Mac, fjernes det slettede emne fra enheden, næste gang du synkroniserer.
Slut enheden til Mac.
Du kan tilslutte din enhed vha. et USB- eller USB-C-kabel eller en Wi-Fi-forbindelse. Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
Klik på
i Dock for at åbne et Findervindue, og vælg enheden i indholdsoversigten til Finder.
Hvis du slutter din enhed til din Mac med et USB-kabel og ikke ser enheden i indholdsoversigten i Finder, kan du få hjælp i Apple-supportartiklen Hvis computeren ikke genkender din iPhone eller iPad.
Klik på Generelt i rækken foroven.
Vælg "Synkroniser automatisk, når denne [enhed] er tilsluttet" for at aktivere automatisk synkronisering.
Klik på Anvend.
Inden du afbryder forbindelsen fra enheden til din Mac, skal du trykke på i indholdsoversigten i Finder.
Fjern synkroniseret indhold fra din iPhone, iPad eller iPod touch
For at fjerne en uønsket indhold fra både din Mac og din enhed, skal du slette indholdet på din Mac og derefter synkronisere til din enhed.
For kun at fjerne indholdet fra din enhed men beholde det på din Mac skal du følge disse trin:
Slut enheden til Mac.
Du kan tilslutte din enhed vha. et USB- eller USB-C-kabel eller en Wi-Fi-forbindelse. Se Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi.
Klik på
i Dock for at åbne et Findervindue, og vælg enheden i indholdsoversigten til Finder.
Hvis du slutter din enhed til din Mac med et USB-kabel og ikke ser enheden i indholdsoversigten i Finder, kan du få hjælp i Apple-supportartiklen Hvis computeren ikke genkender din iPhone eller iPad.
Klik på den type indhold, du vil fjerne, i rækken øverst. (Klik på Info for kontakter og kalendere).
Fravælg afkrydsningsfelterne for det indhold, du vil fjerne fra din enhed.
Klik på Anvend, når du er klar til at synkronisere.
Inden du afbryder forbindelsen fra enheden til din Mac, skal du trykke på i indholdsoversigten i Finder.