Skift indstillinger til Apptidsgrænser i Skærmtid på Mac
Brug indstillingerne for Apptidsgrænser i Skærmtid til at indstille tidsgrænser for apps og websteder.
Du kan ændre indstillingerne på din Mac ved at vælge Apple > Systemindstillinger og derefter klikke på Skærmtid i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad). Klik på lokalmenuen Familiemedlem, vælg et familiemedlem (hvis du er forælder/værge for en familiedelingsgruppe), og klik derefter på Apptidsgrænser.
Hvis Apptidsgrænser ikke vises, skal du slå Skærmtid til for det valgte familiemedlem.
Se status for apptidsgrænser, slå apptidsgrænser til eller fra, og se listen med de aktuelle grænser.
Hvis du slår apptidsgrænser fra, bliver de grænser, du har indstillet, gemt, men de anvendes ikke, før du slår apptidsgrænser til igen.
Tilføj tidsgrænse
Opret nye tidsgrænser for apps, kategorier eller websteder.
Klik på knappen Tilføj tidsgrænse, og vælg derefter blandt følgende muligheder på listen “Opret en ny apptidsgrænse”:
Se listen med apps i en kategori: Klik på ud for kategorien.
Indstil en grænse for en enkelt app: Skriv navnet på en app i søgefeltet, og vælg derefter afkrydsningsfeltet ud for appen på listen.
Indstil grænser for alle apps i en kategori: Vælg afkrydsningsfeltet ud for kategorien på listen.
Indstil grænser for alle apps og kategorier: Vælg afkrydsningsfeltet ud for kategorien Alle apps og kategorier på listen.
Indstil grænse for et websted: Klik på ud for kategorien Websteder nederst på listen, klik på knappen , og skriv derefter webstedets URL-adresse.
Indstil tidsgrænsen:
Brug den samme tidsgrænse hver dag: Vælg Hver dag, og indtast derefter omfanget af tid.
Brug forskellige tidsgrænser hver dag: Vælg Tilpas, klik på Rediger, og indtast tid for hver dag i ugen.
Rediger
Du kan lave om på den tid, der er tilladt for en grænse, ændre de apps og kategorier, som er omfattet af grænsen, og fjerne en grænse.
Rediger en tidsgrænse: Flyt markøren hen over en tidsgrænse på listen, klik på Rediger, rediger tidsgrænsen, og klik derefter på OK.
Rediger de apps og kategorier, der indgår i en begrænsning: Flyt markøren hen over en tidsgrænse på listen, klik på Rediger, og klik på Rediger apps. Vælg eller fravælg afkrydsningsfelterne ud for apps og kategorier. Klik på ud for en kategori for at se appsene i kategorien. Klik på OK, når du er færdig.
Fjern en tidsgrænse: Flyt markøren hen over en tidsgrænse på listen, klik på Rediger, klik på Fjern tidsgrænse, og klik på Fjern tidsgrænse.