
Brug Touch Bar på Mac
Hvis din Mac har en Touch Bar, kan du bruge kendte bevægelser – f.eks. trykke eller skubbe med en eller flere fingre – direkte på Touch Bar til at justere indstillinger, bruge Siri, få adgang til funktionstaster og udføre opgaver i forskellige programmer.

Touch Bar i grundtræk
Med Control Strip i højre side af Touch Bar kan du justere almindelige indstillinger – som lysstyrke og lydstyrke – og stille spørgsmål til Siri. Du kan udvide den for at få adgang til flere indstillinger og funktioner. De andre knapper på Touch Bar afhænger af det program, du bruger, eller den opgave, du udfører.

Juster lysstyrken eller lydstyrken, eller spørg Siri: Tryk på knapperne på Control Strip. Du kan også justere lys- og lydstyrken ved at svirpe hurtigt til venstre eller højre på knapperne.
Udvid Control Strip: Tryk på
, eller tryk på Fn-tasten på tastaturet (hvis du har tilpasset Touch Bar i indstillingerne til Tastatur for at udvide Control Strip).
Tryk på knapperne på den udvidede Control Strip for at få adgang til flere indstillinger og macOS-funktioner som Mission Control og Launchpad eller for at styre afspilning af video eller musik. Ved nogle indstillinger, f.eks. skærmens lysstyrke, kan du holde knappen nede for at ændre indstillingen.
Tryk på
for at formindske Control Strip.
Brug andre knapper: Tryk på knapper for hurtigt at udføre opgaver i de programmer, du bruger. Hvert program er forskelligt – prøv det for at se, hvad du kan gøre. Her er et eksempel på udseendet af Touch Bar, når du vælger et arkiv i Finder:
Og sådan ser det ud, når du ser på et billede i programmet Fotos:
I Indstil Touch Bar kan du læse, hvordan du føjer knapper til Touch Bar i nogle programmer.
Indsæt emoji i en sms: Tryk på
, og tryk derefter på den emoji, du vil bruge.
Indtastningsforslag
Når du skriver tekst på din Mac, kan Touch Bar vise ord eller udtryk, som du måske vil bruge som det næste (de kaldes indtastningsforslag), så du kan spare tid.
Vis indtastningsforslag: Tryk på
.
Brug indtastningsforslag: Tryk på et ord, et udtryk eller en emoji. Rettelser af stavefejl vises med blåt.
Skjul indtastningsforslag: Tryk på
på Touch Bar.
Hvis du ikke ser på Touch Bar, skal du vælge Oversigt > Indstil Touch Bar og derefter vælge “Vis indtastningsforslag”. Du kan også vælge Apple
> Systemindstillinger, klikke på Tastatur, klikke på Tekst og derefter vælge “Indtastningsforslag fra Touch Bar”.
Farver
I programmer, hvor du kan ændre farve på tekst eller objekter, kan du bruge Touch Bar til at vælge en farve, en nuance eller en farvefunktion (f.eks. RGB eller HSB).

Vælg en farve: Hold fingeren på
, og skub derefter fingeren til en farve.
Vælg en nuance: Tryk på
, hold fingeren på en farve, og skub derefter fingeren til en nuance.
Vælg en tilstand eller speciel farve: Tryk på
, tryk på farvelisten i venstre side, og tryk derefter på en farvefunktion, f.eks. RGB. Tryk på Farveprøver for at bruge en farve, som du har arkiveret.
Brug mærkerne til at ændre værdier for f.eks. nuance eller mætning. Du arkiverer ændringerne til Farveprøver ved at trykke på farven (der vises et +) og derefter trykke på farven igen (der vises et hak).
Skjul farverne eller farveværdierne: Tryk på
på Touch Bar.
Funktionstaster
Mange genveje i macOS bruger funktionstaster (F1 til F12). Du kan f.eks. bruge F11 til at vise skrivebordet.
Tryk på Fn-tasten på tastaturet, og hold den nede for at vise funktionstasterne i Touch Bar.
Sørg for, at du tilpasser Touch Bar i indstillingerne til Tastatur, så Fn-tasten viser funktionstaster.
Tryk på en funktionstast.
Hvis en tastaturgenvej inkluderer en kombitast, f.eks. Alternativ eller Kommando, skal du trykke på og holde Fn-tasten nede samtidig med kombitasten. Hvis du f.eks. vil bruge ctrl-F3 til at flytte til Dock, skal du trykke på og holde Fn- og ctrl-tasterne nede samtidig og derefter trykke på F3 på Touch Bar.