
Synkroniser indhold mellem din Mac og iPhone, iPad eller iPod touch via Wi-Fi
Du kan synkronisere din Mac og enheden, når de er forbundet til det samme Wi-Fi-netværk. Første gang du aktiverer Wi-Fi-synkronisering, skal du slutte din enhed til din Mac via et USB- eller et USB-C-kabel. Derefter slår du Wi-Fi-synkronisering til og vælger de indstillinger, du ønsker. Når enheden er forbundet med din Mac via Wi-Fi, kan du vælge den i indholdsoversigten og synkronisere den. (Du kan slå automatisk synkronisering til, hvis du vil.) iOS 5 eller en nyere version eller iPadOS 13 eller en nyere version skal være installeret på enheden.
Du kan få flere oplysninger om synkronisering i Introduktion til at synkronisere din Mac og dine enheder.
Slut enheden til Mac.
Du kan tilslutte din enhed vha. et USB- eller USB-C-kabel eller en Wi-Fi-forbindelse.
Klik på
i Dock for at åbne et Findervindue, og vælg enheden i indholdsoversigten til Finder.
Hvis du slutter din enhed til din Mac med et USB-kabel og ikke ser enheden i indholdsoversigten i Finder, kan du få hjælp i Apple-supportartiklen Hvis computeren ikke genkender din iPhone eller iPad.
Klik på Generelt i rækken foroven.
Marker afkrydsningsfeltet "Vis denne [enhed], når du er på Wi-Fi".
Brug mulighederne øverst i vinduet til at vælge og slå synkroniseringsindstillinger til.
Klik på Anvend.
Når enheden forbindes med din Mac, vises enhedens symbol i indholdsoversigten. Vælg enheden i indholdsoversigten i Finder for at se eller ændre synkroniseringsindstillinger.
Vigtigt: Hvis din enhed ikke vises i indholdsoversigten, skal du vælge Finder > Indstillinger og derefter vælge afkrydsningsfeltet Cd’er, dvd’er og iOS-enheder.
Inden du afbryder forbindelsen fra enheden til din Mac, skal du trykke på i indholdsoversigten i Finder. Symbolet for enheden forsvinder, men Wi-Fi-synkronisering er stadig slået til. Symbolet for enheden vises automatisk igen, næste gang din Mac og din enhed har forbindelse til det samme Wi-Fi-netværk.
Du kan vælge, at din Mac og enheden skal synkroniseres automatisk, hver gang du forbinder dem. Se Slå automatisk synkronisering til eller fra.
Synkronisering via Wi-Fi går langsommere end synkronisering via et kabel. Hvis du slutter en enhed til din Mac, mens enheden synkroniseres via Wi-Fi, fortsætter synkroniseringen via kablet. Hvis du afmonterer enhedens kabel fra din Mac under synkroniseringen, stopper synkroniseringen, selvom Wi-Fi-synkronisering er slået til. Synkroniseringen fortsætter, når du igen forbinder enheden vha. et kabel eller via Wi-Fi.