Styr adgangen til overvågning af input på Mac
Nogle apps kan overvåge dit tastatur, din mus eller dit pegefelt, selvom du er i gang med at bruge andre apps. Du kan beslutte, hvilke apps der må overvåge dine enheder.
Vælg Apple > Systemindstillinger, og klik derefter på Anonymitet & sikkerhed i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på Overvågning af tastatur til højre.
Slå muligheden for at overvåge dine inputenheder til eller fra for hver app på listen.
Hvis du giver tredjepartsapps eller -websteder lov til at overvåge dine inputenheder, er alle oplysninger, som de indsamler, underlagt de pågældende tredjeparters betingelser og regler for beskyttelse af personlige oplysninger. Det anbefales at sætte sig ind i disse parters regler om beskyttelse af personlige oplysninger.
Hvis du er en systemadministrator og vil have oplysninger om implementering af sikkerhedsindstillinger, kan du læse Implementering af Apples platforme.