Indstil, skift eller fjern en kode til Skærmtid på Mac
Du kan bruge en kode, til at forhindre, at de begrænsninger for Skærmtid, du indstiller, ændres. Du skal skrive den aktuelle kode, hvis du vil ændre eller fjerne koden. Hvis du har brug for at nulstille koden, kan du se Apple-supportartiklen Hvis du har glemt koden til Skærmtid til en iPhone eller iPad.
Før du kan indstille en kode, skal du slå Skærmtid til. Se Indstil Skærmtid for dig selv.
Bemærk: Du skal have iOS 27, iPadOS 27, macOS 27, watchOS 27 eller visionOS 27 eller en nyere version på alle dine Apple-enheder for at bruge alle de nyeste funktioner til Skærmtid. Hvis du indstiller disse funktioner i en familiedelingsgruppe, skal alle enheder i familien opgraderes til iOS 27, iPadOS 27, macOS 27, watchOS 27, visionOS 27 eller en nyere version. Læs, hvordan du opdaterer dine Apple-enheder.
Hvis du vil indstille Skærmtid eller børnesikring til dit barn, kan du gå til Apple-enheder til børn og familier. | |||||||||||
Indstil en kode til Skærmtid
Gå til appen Systemindstillinger
på din Mac.
Klik på Skærmtid
i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Rul ned, og klik på Lås indstillinger til Skærmtid.
Skriv en firecifret kode, og skriv koden igen for at bekræfte den.
Tip: Det er en god ide at opbevare koden til Skærmtid et sikkert sted for det tilfælde, at du glemmer den, f.eks. i en låst note (se Lås dine noter).
Skift kode til Skærmtid
Gå til appen Systemindstillinger
på din Mac.
Klik på Skærmtid
i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Rul ned, og klik på Skift adgangskode.
Skriv den aktuelle kode på fire cifre (eller bekræft din identitet med din adgangskode eller Touch ID).
Skriv en ny firecifret kode, og skriv den nye kode igen for at bekræfte den.
Fjern en kode til Skærmtid
Du kan fjerne koden til Skærmtid, hvis du ikke længere har brug for den.
Gå til appen Systemindstillinger
på din Mac.
Klik på Skærmtid
i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Rul ned, og slå Lås indstillinger til Skærmtid fra.
Skriv den firecifrede kode (eller bekræft din identitet med din adgangskode eller Touch ID).