Del internetforbindelsen fra din iPhone eller iPad med din Mac
Du kan dele internetforbindelsen fra din iPhone eller iPad (Wi-Fi + Cellular) med andre enheder vha. en funktion kaldet Instant Hotspot. Instant Hotspot bruger Internetdeling på din iPhone. Det er praktisk, når din Mac ikke har internetadgang via et Wi-Fi-netværk.
Du kan oprette forbindelse til Internetdeling på flere måder på din iPhone eller iPad:
Forbind din Mac til din iPhone eller iPad via Wi-Fi-indstillinger.
Dan par mellem dine to enheder med Bluetooth.
Slut din Mac til din iPhone eller iPad med et kabel.
Før du starter
Sørg for følgende:
Dine enheder er inden for 10 meter fra hinanden.
Begge enheder opfylder minimumsystemkravene til Instant Hotspot.
Hvis du bruger Internetdeling med dine Apple-enheder, kan du hurtigere oprette forbindelse, hvis du er logget ind med den samme Apple-konto på begge enheder.
Bemærk: Du kan kun bruge Internetdeling ved at dele mobilnetværksforbindelsen på din iPhone eller iPad. Du kan ikke slutte din iPhone eller iPad til et Wi-Fi-netværk og derefter dele det netværk med en anden enhed.
Indstil Internetdeling på din iPhone eller iPad
Gå til appen Indstillinger
på din iPhone eller iPad.
Tryk på Mobilnetværk, og tryk derefter på Indstil Internetdeling.
Følg instruktionerne på skærmen.
Hvis du bruger en iPhone, og den er indstillet til at bruge to SIM-kort, bruger Internetdeling det nummer, du vælger til mobildata. Se Brug dobbelt-SIM.
Bemærk: Hvis Mobildata er slået til i Indstillinger > Mobil, og du ikke kan se Indstil Internetdeling som en mulighed, skal du kontakte din operatør for at føje internetdeling til dit abonnement.
Slå Internetdeling til og fra på iPhone eller iPad
Gå til appen Indstillinger
på din iPhone eller iPad.
Tryk på Internetdeling.
Følg instruktionerne på skærmen.
Du kan vælge, hvem der har tilladelse til at bruge din Internetdeling, indstille en adgangskode og – hvis du er i en familiedelingsgruppe – bestemme, om du automatisk vil dele Internetdeling med bestemte familiemedlemmer.
Forbind din Mac til Internetdeling med Wi-Fi
Klik på
på menulinjen på din Mac, og vælg din iPhone eller iPad.
Bemærk: Det kan tage et par sekunder, før din enhed vises på Wi-Fi-listen. Prøv at klikke på Andre netværk, hvis du ikke ser den.
Hvis du er logget ind på den samme Apple-konto på både din Mac og din iPhone eller iPad, er der forbindelse. Ellers skal du skrive adgangskoden til Internetdeling.
Symbolet for Internetdeling vises på din iPhone og på menulinjen på den forbundne Mac.
Når du ikke bruger internetdeling, afbryder enhederne automatisk forbindelsen for at spare på batteriet.
Forbind din Mac til Internetdeling med Bluetooth
Du kan oprette forbindelse til internettet fra din Mac ved at bruge Internetdeling på din iPhone eller iPad vha. Bluetooth i stedet for Wi-Fi. Bluetooth skal være slået til på begge enheder.
Gå til appen Systemindstillinger
på din Mac.
Klik på Bluetooth
i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle ned).
Gå til appen Indstillinger
på din iPhone eller iPad, og tryk derefter på Bluetooth.
Bluetooth-indstillingerne skal være åbne, så din enhed er synlig.
Vælg din iPhone eller iPad på din Mac, når enheden vises. (Det kan tage et øjeblik).
Så snart din Mac er forbundet via Bluetooth, kan den bruge mobilforbindelsen fra din iPhone eller iPad.
Slut din Mac til Internetdeling med et USB-kabel
En Mac kan oprette forbindelse til internettet ved at bruge Internetdeling på din iPhone eller iPad vha. det USB-kabel, som fulgte med din iPhone eller iPad, eller et andet kabel, som passer til portene på dine enheder.
Bemærk: Hvis du ser en advarsel på din iPhone eller iPad med teksten Godkend denne computer?, skal du trykke på Godkend. Du bliver muligvis bedt om at skrive koden til din enhed for at fortsætte. Hvis du ser en advarsel på din Mac med teksten “Tillad tilbehør at oprette forbindelse?”, skal du klikke på Tillad.
Så snart din Mac er forbundet med et kabel, kan den bruge mobilforbindelsen fra din iPhone eller iPad.
Hvis Internetdeling ikke virker
Sørg for, at Wi-Fi og Bluetooth er slået til på dine enheder.
Dine enheder skal være inden for 10 meter fra hinanden.
Se Apple-supportartiklen Hvis Internetdeling ikke fungerer på din iPhone eller iPad (Wi-Fi + Cellular), hvor der er flere trin til fejlfinding.