Slå Bluetooth til eller fra på Mac
Der kan være nogle situationer, hvor du skal slå Bluetooth® fra.
Bemærk: Hvis Bluetooth er slået fra, fungerer funktioner som Kontinuitet, Instant Hotspot og Handoff måske ikke mellem Mac og andre enheder.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, og klik derefter på Bluetooth i indholdsoversigten. (Du skal måske rulle nedad).
Klik for at slå Bluetooth til eller fra.
Hvis du bruger en ekstern USB Bluetooth-adapter, vises muligheden måske ikke i indstillingerne til Bluetooth. Prøv at tage adapteren ud for at slå Bluetooth fra.
Bemærk: Du kan ikke slå Bluetooth fra, hvis du bruger en bærbar Mac og kun har tilsluttet en trådløs mus, et trådløst tastatur eller et trådløst pegefelt vha. Bluetooth.
Du kan også slå Bluetooth til eller fra ved at klikke på statussymbolet for Bluetooth på menulinjen og klikke på knappen. Hvis symbolet ikke vises på menulinjen, kan du tilføje det i indstillingerne til Kontrolcenter.