Tillad eksterne appinstrukser på Mac
Din Mac kan acceptere Apple events fra apps, der afvikles på andre computere. En Apple event er en opgave, der udføres på en Mac, f.eks. “åbn dette dokument” eller “udskriv”.
Hvis eksterne appinstrukser er slået til, kan en AppleScript-app, der afvikles på en anden Mac, interagere med din Mac. Appen kan f.eks. åbne og udskrive et dokument, der ligger på din Mac.
Vælg Apple > Systemindstillinger på din Mac, klik på Generelt i indholdsoversigten, og klik på Deling. (Du skal måske rulle nedad).
Klik på ved siden af Eksterne appinstrukser.
Slå Eksterne appinstrukser til.
Klik på lokalmenuen “Tillad adgang for”, og gør et af følgende:
Lad alle sende Apple Events til din computer: Klik på lokalmenuen ved siden af “Tillad adgang for”, og vælg “Alle brugere”.
Vælg, hvem der skal kunne sende Apple Events til din computer: Klik på lokalmenuen ved siden af “Tillad adgang for”, vælg “Kun disse brugere”, klik på nederst på listen, vælg brugere, der skal kunne sende Apple Events, og klik derefter på Vælg.
Brugere & grupper inkluderer alle brugere på Mac. Netværksbrugere og Netværksgrupper inkluderer personer på netværket.
Du fjerner en bruger fra listen ved at vælge brugeren og derefter klikke på .
Klik på OK.