Sådan bruger du Computer som ekstern harddisk til at flytte arkiver til en anden computer

Brug Computer som ekstern harddisk til at få en Mac til at blive vist som en ekstern harddisk på en anden Mac, så du hurtigt kan gennemse og kopiere arkiver.

Computer som ekstern harddisk kan være praktisk, når du har brug for at flytte arkiver hurtigt mellem computere eller hente arkiver fra en Mac uden en fungerende skærm. Funktionen kræver to Mac-computere, der er tilsluttet med et kabel i en af disse porte:

Computer som ekstern harddisk understøtter ikke forbindelser, hvor der bruges et Apple USB-C-opladningskabel, USB-A til USB-A-kabel eller Mini DisplayPort-kabel.

Tilslut dine computere med det rigtige kabel

Afhængigt af hvilke porte dine Mac-computere har, kan du oprette forbindelse mellem dem med et Thunderbolt 3-, USB-C-, Thunderbolt 2- eller FireWire-kabel. Start derefter Computer som ekstern harddisk

Hvis du opretter forbindelse med Thunderbolt 3 (USB-C) eller USB-C:

Start Computer som ekstern harddisk

Udfør disse trin på den Mac, du vil bruge som en disk:

  • Tænd din Mac, og tryk straks på tasten T, og hold den nede, mens den starter.
  • Hvis din Mac allerede er tændt, kan du i stedet vælge Apple-menuen () > Systemindstillinger, og klik derefter på Startdisk. Klik på Computer som ekstern harddisk, og klik derefter på Start igen, når du bliver bedt om at bekræfte.

Din Mac starter som Computer som ekstern harddisk og vises derefter som en disk på den anden Mac. Du kan nu bruge den som enhver anden disk. Du kan lukke Computer som ekstern harddisk ved at holde afbryderknappen inde på den Mac, du bruger som disk. Fjern derefter kablet.

Sådan gør du, hvis Computer som ekstern harddisk ikke vises på den anden Mac

Hvis den Mac, du startede i Computer som ekstern harddisk, ikke vises som en disk på den anden Mac, skal du følge disse trin for at aktivere disken:

  1. Åbn Diskværktøj på den anden Mac. Terminal ligger i mappen Hjælpeprogrammer under mappen Programmer.
  2. Hvis forbindelsen mellem dine computere er god, og du har fulgt trinnene til atstarte i Computer som ekstern harddisk, bør Computer som ekstern harddisk vises som et element i indholdsoversigten Diskværktøj. Vælg dette element, vælg derefter Arkiv> Aktiver på menulinjen, eller klik på Aktiver på værktøjslinjen.
  3. Hvis Computer som ekstern harddisk er FileVault-krypteret, bliver du bedt om at indtaste en adgangskode for at oplåse disken og aktivere den. Indtast administratoradgangskoden til den Mac, du startede som Computer som ekstern harddisk.

Disken skulle nu være aktiveret, og du bør have adgang via din Mac. Hvis den er formateret til APFS, skal din Mac bruge High Sierra. Tidligere versioner af Mac-operativsystemet kan ikke aktivere APFS-formaterede enheder.

Som et alternativ til Computer som ekstern harddisk kan du bruge AirDrop til at sende indhold trådløst mellem to Mac-computere.

Udgivelsesdato: