Vejvisning i Kort på Apple Watch
Brug Kort til at få vejvisning og navigere, når du er i bil, til fods, på cykel eller med offentlig transport. Du kan endda markere en lokalitet med en knappenål, så du kan vende tilbage til den senere.
Bemærk: Nogle transportmidler er ikke tilgængelige i alle områder. Lokalitetstjenester skal være slået til, før du kan bruge kort. Gå til Indstillinger på Apple Watch, tryk på Anonymitet og sikkerhed, tryk på Lokalitetstjenester, og slå derefter lokalitetstjenester til.
ADVARSEL: Du kan få vigtige oplysninger om, hvordan du undgår at blive distraheret, så der ikke opstår farlige situationer, under Vigtige sikkerhedsoplysninger om Apple Watch.
Vejvisning
Gå til appen Kort
på Apple Watch.
Tryk på
, tryk på Søg, og skriv det, du leder efter – eller vælg blandt Favoritter, Seneste, Find i nærheden eller Guider.
Gør et af følgende:
Vælg, hvordan du vil komme derhen: Tryk på knappen øverst til højre, og tryk derefter på Bil,
, Til fods
, På cykel
eller Offentlig transport
.
Gennemse foreslåede ruter: Drej Digital Crown.
Se oplysninger om ruten: Tryk på
.
Start navigering: Vælg en rute, eller tryk på Start.
Følg advarsler, før du skal dreje
Når du er begyndt på den første strækning, når du bruger vejvisning i bil, på cykel eller til fods, bruger Apple Watch lyde og haptisk feedback til at fortælle dig, hvornår du skal dreje. En lav tone efterfulgt af en høj tone (tak-tik, tak-tik) betyder, at du skal dreje til højre ved det kryds, du nærmer dig; en høj tone efterfulgt af en lav tone (tik-tak, tik-tak) betyder, at du skal dreje til venstre. Du mærker en vibration, når du er på sidste strækning, og igen, når du ankommer.
Bemærk: Lydene afspilles ikke, når Lydløs er slået til på Apple Watch.
Marker en lokalitet med en knappenål
Tilføj et lokalitetsmærke (en knappenål) for at gemme et vigtigt sted på kortet, så det er nemt at vende tilbage til senere. Brug mærket til at huske, hvor du parkerede, eller markere et flot udsigtspunkt.
Bemærk: Et nyt lokalitetsmærke erstatter et tidligere lokalitetsmærke.
Gå til appen Kort
på Apple Watch.
Hold en finger på kortet på det sted, hvor du vil anbringe knappenålen, og tryk derefter på Marker lokalitet.