Administrer Faldregistrering på Apple Watch
Hvis Faldregistrering er slået til, kan Apple Watch hjælpe med at kontakte alarmcentralen, når der registreres et slemt fald, og underrette dine nødkontakter.
Bemærk: Apple Watch kan ikke registrere alle fald. Uret kan muligvis registrere aktiviteter med høj intensitet som f.eks. et fald og udløse Faldregistrering.
If you use Emergency SOS, your emergency contacts won’t be automatically notified if the Messages app isn’t the selected text messaging app or is deleted.
Sådan fungerer Faldregistrering.
Når Apple Watch registrerer et slemt fald, prikker det dig på håndleddet, afspiller en alarm og viser en advarsel.

Hvis du er i stand til at reagere: Tryk på Jeg er OK; hvis du ikke har brug for hjælp. Træk mærket Nødopkald til højre, hvis du har brug for redningshjælp. Dit Apple Watch ringer til alarmcentralen, så du kan tale med en førstehjælper.
Hvis opkaldet er foretaget, og du ikke har brug for nødhjælp, skal du ikke afbryde opkaldet. Vent, til opkaldet bliver besvaret, og forklar, at du ikke har brug for hjælp.
Hvis du ikke reagerer: Når Apple Watch registrerer, at du ikke har bevæget dig i omkring et minut, starter det en nedtælling på 30 sekunder, mens det prikker dig på håndleddet og afspiller en alarm. Alarmen bliver højere og højere, så du eller andre i nærheden kan høre den. Tryk på Annuller, hvis du ikke vil ringe til alarmcentralen.
Når nedtællingen slutter, prøver Apple Watch automatisk at kontakte alarmcentralen. Når der er forbindelse, afspiller Apple Watch en lydbesked, som oplyser alarmcentralen om, at uret har registreret et slemt fald, og deler din aktuelle lokalitet i form af længde- og breddekoordinater. Din Nødinfo deles også med alarmcentralen (hvis du har slået Del under nødopkald til for Nødinfo). Første gang beskeden afspilles, er der skruet helt op for lydstyrken, men derefter sænkes lydstyrken, så du eller andre i nærheden kan tale med alarmcentralen. Afspilningen af beskeden fortsætter, indtil du trykker på Stop besked, eller indtil opkaldet slutter.
Bemærk: Hvis du vil kontakte alarmcentralen, skal Apple Watch eller din iPhone i nærheden have mobilforbindelse eller Wi-Fi-opkald med en internetforbindelse.
Hvis du er uden for mobil- og Wi-Fi-dækning, forsøger Apple Watch at kontakte alarmcentralen via satellit. (Kræver Apple Watch Ultra 3 eller andre Apple Watch-modeller, der er parret med iPhone 14 eller en nyere model. Ikke tilgængeligt i alle lande og områder og tilbydes ikke på Apple Watch Ultra 3 eller iPhone-modeller, der er solgt i nogle lande eller områder).
Når opkaldet er færdigt, sender Apple Watch en besked til dine nødkontakter for at give dem din lokalitet og fortælle dem, at dit ur har registreret et slemt fald og kontaktet alarmcentralen.

Indstil Faldregistrering
Gå til appen Indstillinger
på Apple Watch.
Tryk på SOS, tryk på Faldregistrering, og slå Faldregistrering til.
Du kan også gå til appen Watch på din iPhone, trykke på Mit ur, trykke på Nød-SOS og slå Faldregistrering til.
Bemærk: Hvis du slår Registrering af håndled fra, vil Apple Watch ikke automatisk forsøge at ringe til alarmcentralen, hvis uret registrerer et voldsomt fald.
Vælg “Altid slået til”, hvis Faldregistrering skal være slået til hele tiden, eller vælg “Kun slået til under træninger”, hvis Faldregistrering kun skal være slået til, når du har startet en træning.
Hvis du er mellem 18 og 55 år og indstiller et nyt Apple Watch med watchOS 8.1 eller en nyere version, bliver funktionen til Faldregistrering kun under træninger automatisk slået til. Hvis du opgraderer dit eksisterende Apple Watch fra en tidligere version af watchOS, skal du manuelt slå funktionen ”Kun slået til under træninger” til.
Gå til appen Sundhed på din parrede iPhone, indstil din Nødinfo med vigtige helbredsoplysninger og dine nødkontakter, og slå Del under nødopkald til.
Se Indstil og se din Nødinfo i Brugerhåndbog til iPhone.