Beskyt et mistet Apple Watch
Hvis du mister Apple Watch, kan du slå funktionen Mistet til for det.
Find dit Apple Watch
Gå til appen Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure.
Tryk på ud for dit ur, og tryk derefter på Find mit Apple Watch.
Tryk på dit ur i appen Find på din iPhone for at finde urets lokalitet på et kort.
Tryk på Afspil lyd, hvis kortet viser, at dit Apple Watch er på din lokalitet.
Marker dit Apple Watch som mistet
Når du markerer dit Apple Watch som mistet, blokeres uret med en kode, så andre ikke kan få adgang til dine personlige oplysninger, og muligheden for at betale med Apple Pay ved hjælp af kredit- eller debetkort i Wallet afbrydes.
Gå til appen Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure.
Tryk på ud for dit ur, og tryk derefter på Find mit Apple Watch.
Tryk på Aktiver under Marker som mistet i appen Find på din iPhone, og tryk derefter på Fortsæt.
Indtast et telefonnummer, hvis du ønsker, at den person, der finder dit Apple Watch, skal kunne kontakte dig.
Tryk på Næste, og indtast derefter en besked, som vises på dit Apple Watch, når nogen finder det.
Tryk på Næste, og tryk derefter på Aktiver for at markere Apple Watch som mistet.
Når du finder dit Apple Watch, kan du skrive koden på uret. Du kan også åbne Find på din iPhone, trykke på Enheder, trykke på dit Apple Watch, trykke på Aktiveret og derefter trykke på Slå Marker som mistet fra.
Slet et mistet Apple Watch
Før du sletter enheden, kan du prøve at finde den eller afspille en lyd på den. Når du først har slettet den, kan du ikke gøre det med Find.
Gå til appen Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, og tryk derefter på Alle ure.
Tryk på ud for dit ur, og tryk derefter på Find mit Apple Watch.
Tryk på dit ur i appen Find på din iPhone, og tryk derefter på Slet denne enhed.
Fjern betalingskort vha. en webbrowser
Hvis du mister dit Apple Watch, eller det bliver stjålet, kan du logge på account.apple.com med din Apple-konto og fjerne dine kort.
Vælg enheden i området Enheder.
Klik på Fjern emner under Wallet og Apple Pay, og klik derefter på Fjern emner igen for at bekræfte.
Du kan også ringe til udstederne af dine kort. Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Hvis du mister dit Apple Watch, eller det bliver stjålet.
Hvis din iPhone og dit Apple Watch ikke længere er forbundet, eller hvis en af enhederne ikke fungerer som forventet, skal du først slette indholdet på dit Apple Watch og derefter ophæve pardannelsen af det ved hjælp af appen Watch på din iPhone (hvis den er tilgængelig).
Du kan få flere oplysninger i Apple-supportartiklen Sådan gør du, inden du sælger, bortgiver eller bytter dit Apple Watch eller køber fra en anden.