Lyt til og reager på indgående notifikationer med AirPods og Beats-hovedtelefoner på Apple Watch
Siri kan læse indgående notifikationer op fra mange apps, uden at du skal låse din iPhone op, når du bruger understøttede AirPods og Beats-hovedtelefoner. Siri afbryder dig ikke og lytter, når notifikationerne er blevet læst op, så du kan svare uden at sige “Hej Siri”.
Slå Meddel notifikationer til
Sæt dine parrede hovedtelefoner i eller på ørerne, afhængigt af hvilken type hovedtelefoner du har.
Åbn appen Indstillinger på Apple Watch.
Gå til Siri > Meddel notifikationer, og slå Meddel notifikationer til.
Du kan også åbne appen Indstillinger på din iPhone, gå til Notifikationer > Meddel notifikationer og slå Meddel notifikationer til.
Tip: Siri kan også læse dine ulæste notifikationer i Notifikationscenter op – enten gennem højttaleren på Apple Watch eller gennem hovedtelefoner, der er forbundet via Bluetooth. Du skal bare sige “Læs mine notifikationer”.
Vælg apps til notifikationer
Du kan vælge de apps, der skal have tilladelse til at give besked om notifikationer.
Sæt dine parrede hovedtelefoner i eller på ørerne, afhængigt af hvilken type hovedtelefoner du har.
Åbn appen Indstillinger på Apple Watch.
Gå til Siri > Meddel notifikationer, rul ned, og tryk derefter på de apps, du vil have lydnotifikationer fra.
Slå Meddel notifikationer fra midlertidigt
Tryk på sideknappen for at åbne Kontrolcenter.
Tryk på .
Tryk på igen for at slå den til.
Bemærk: Knappen Meddel notifikationer bliver slået fra, når du fjerner dine AirPods.
Svar på en besked
Sig f.eks. “Svar det var gode nyheder”.
Siri gentager det, du siger, og beder dig om at bekræfte, før dit svar sendes. (Hvis dine svar skal sendes uden at vente på bekræftelse, skal du åbne appen Indstillinger på Apple Watch, gå til Siri > Meddel notifikationer, rulle til bunden og derefter slå Svar uden bekræftelse til).
Stop Siris oplæsning af en notifikation
Du kan foretage en eller flere af følgende handlinger:
Sig “Stop” eller “Annuller”.
Tryk på Digital Crown (AirPods Max).
Bemærk: Mens du lytter til en notifikation, kan du ændre lydstyrken ved at dreje Digital Crown.
Tryk på en af tryksensorerne (AirPods Pro og AirPods 3).
Tryk to gange på en af dine AirPods 2.
Tag en af dine AirPods ud (AirPods Pro, AirPods 2 og AirPods 3).
Hvis du ikke slog Meddel notifikationer til, da du indstillede dine AirPods, skal du åbne appen Indstillinger på dit Apple Watch, gå til Siri > Meddel notifikationer og derefter slå Meddel notifikationer til.