Brug Kameraudløser på Apple Watch
Med appen Kameraudløser kan du bruge Apple Watch som søger til dit iPhone-kamera og tage billeder og optage videoer på afstand. Du kan også styre lommelygten, indstille en tidtagning til lukkeren og gennemse dine billeder direkte på Apple Watch.
Hvis dit Apple Watch skal fungere som kamerafjernbetjening, skal det være inden for normal Bluetooth-rækkevidde af din iPhone (ca. 10 meter).
![Skærmen på Apple Watch, der viser billedet fra iPhone-kameraet. Lukkerknappen er nederst i midten. Knappen Flere indstillinger er nederst til højre.](https://help.apple.com/assets/66EB570C5CD5ADE4100A0BB8/66EB5721582E0507800DC162/da_DK/7f36509037dadd49c34d4269b209ee77.png)
Tag et foto vha. dit iPhone-kamera
Gå til appen Kameraudløser
på Apple Watch.
Anbring din iPhone for at komponere billedet, mens du bruger dit Apple Watch som søger.
Drej på Digital Crown for at zoome. Du justerer eksponeringen ved at trykke på billedets vigtigste område i billedeksemplet.
Tag billedet ved at trykke på lukkerknappen.
Billedet tages som standard med en tidtagning på 3 sekunder. Tryk på
for at slå tidtagningen fra eller skifte andre indstillinger.
Fotoet gemmes i appen Fotos på iPhone, men du kan se det på dit Apple Watch.
Gennemse dine billeder på Apple Watch
Se et foto: Tryk på miniaturen nederst til venstre.
Se flere fotos: Skub til venstre eller højre.
Zoom: Drej på Digital Crown.
Panorer: Træk et billede, der er zoomet ind på.
Udfyld skærmen: Tryk to gange på fotoet.
Vis eller skjul knappen Luk og antallet af billeder: Tryk på skærmen.
Tryk på Luk, når du er færdig.
Optag video med dit iPhone-kamera
Du kan bruge appen Kameraudløser på Apple Watch til at optage video vha. din iPhone.
Gå til appen Kameraudløser
på Apple Watch.
Anbring din iPhone for at komponere billedet, mens du bruger dit Apple Watch som søger.
Drej på Digital Crown for at zoome.
Hold en finger på lukkerknappen for at starte optagelsen.
Slip lukkerknappen for at stoppe optagelsen.
Skift kamera, og tilpas indstillinger
Gå til appen Kameraudløser
på Apple Watch.
Tryk på
, og vælg en af følgende indstillinger:
Tidtagning på 3 sekunder (til eller fra)
Kamera (forside eller bagside)
Blitz (automatisk, til eller fra)
Live Photo (automatisk, til eller fra)
Se Tag Live Photos med kameraet på din iPhone i Brugerhåndbog til iPhone for at se de iPhone-modeller, der understøtter Live Photos.