Brug Kameraudløser og tidtagning på Apple Watch
Hvis du vil anbringe din iPhone til at tage et foto og så tage fotoet fra afstand, kan du bruge dit Apple Watch til at se billedet på din iPhones kamera og tage fotoet. Du kan også bruge dit Apple Watch til at indstille tidtagning for lukkeren. Det giver dig tid nok til at sænke armen og løfte blikket, når du er i skudlinjen.
Hvis dit Apple Watch skal fungere som kamerafjernbetjening, skal det være inden for normal Bluetooth-rækkevidde af din iPhone (ca. 10 meter).
Spørg Siri. Sig f.eks.: “Tag et billede”.
Tag et foto
Åbn appen Kameraudløser på dit Apple Watch.
Anbring din iPhone for at komponere billedet, mens du bruger dit Apple Watch som søger.
Drej på Digital Crown for at zoome.
Du justerer eksponeringen ved at trykke på billedets vigtigste område i billedeksemplet på dit Apple Watch.
Tag billedet ved at trykke på lukkerknappen.
Fotoet gemmes i Fotos på iPhone, men du kan se det på dit Apple Watch.
Gennemse dine billeder
Gør følgende for at gennemse dine billeder på dit Apple Watch.
Se et foto: Tryk på miniaturen nederst til venstre.
Se andre fotos: Skub til venstre eller højre.
Zoom: Drej på Digital Crown.
Panorer: Træk i et billede, der er zoomet ind på.
Udfyld skærmen: Tryk to gange på fotoet.
Vis eller skjul knappen Luk og antallet af billeder: Tryk på skærmen.
Tryk på Luk, når du er færdig.
Vælg et andet kamera, og juster indstillingerne
Åbn appen Kameraudløser på dit Apple Watch.
Tryk på , og vælg derefter en af disse indstillinger:
Tidtagning (tidtagning på 3 sekunder til eller fra)
Kamera (forside eller bagside)
Blitz (automatisk, til eller fra)
Live Photo (automatisk, til eller fra)
Du kan se, hvilke enheder der understøtter Live Photos, i Brugerhåndbog til iPhone.
HDR (til eller fra)