Indstil Håndvask på Apple Watch
Dit Apple Watch kan registrere, når du begynder at vaske hænder, og opmuntre dig til at fortsætte med det i 20 sekunder, hvilket er den tid, sundhedsorganisationerne verden over anbefaler. Dit ur kan også underrette dig, hvis du ikke har vasket hænder inden for få minutter, efter at du er kommet hjem.
Slå Håndvask til
Åbn appen Indstillinger
på dit Apple Watch.
Tryk på Håndvask, og slå derefter Tidtagning af håndvask til.
Når Apple Watch registrerer, at du er begyndt at vaske hænder, startes en tidtagning på 20 sekunder. Hvis du holder op med at vaske hænder, før de 20 sekunder er gået, bliver du opmuntret til at fortsætte.

Få notifikationer om håndvask
Apple Watch kan minde dig om, at du skal vaske hænder, kort tid efter at du er kommet hjem.
Åbn appen Apple Watch på din iPhone.
Tryk på Mit ur, tryk på Håndvask, og slå derefter Påmindelser om håndvask til.
Bemærk: På et Apple Watch, du har indstillet for et familiemedlem, kan du også slå påmindelser om håndvask til. Åbn appen Indstillinger på det administrerede Apple Watch, tryk på Håndvask, slå Tidtagning af håndvask til, og slå derefter Påmindelser om håndvask til.
Hvis du vil modtage påmindelser om håndvask, skal du indstille en privatadresse i Mit kort i appen Kontakter på iPhone.
Du kan se en rapport over, hvor længe du i gennemsnit vasker hænder, ved at åbne appen Sundhed på din iPhone, gå til Browse > Andre data og derefter trykke på Håndvask.