Kom i gang
Det tager kun et øjeblik at komme i gang med at bruge Apple Watch.
Dan par mellem Apple Watch og din iPhone
Indstil dit Apple Watch ved at anbringe det tæt om håndleddet og derefter holde sideknappen inde for at tænde det. Anbring din iPhone tæt på uret, og følg derefter instruktionerne på skærmen. Du kan forberede et Apple Watch til en person i din familie ved at trykke på Indstil for et familiemedlem.
Vælg en urskive
Apple Watch leveres med mange flotte og nyttige urskiver. Du kan skifte til en anden urskive ved at skubbe til venstre eller højre på skærmen. Du kan se endnu flere tilgængelige urskiver ved at holde en finger på skærmen og skubbe mod venstre, indtil du ser , trykke på knappen og derefter rulle gennem urskiverne. Tryk på en for at bruge den.
Åbn en app
Apple Watch leveres med en række forskellige apps, der kan hjælpe dig med at holde styr på din sundhed og træning og holde kontakten. Du kan åbne en app ved at trykke på Digital Crown og derefter trykke på appen. Tryk på Digital Crown igen for at vende tilbage til hjemmeskærmen. Du kan hente flere apps fra App Store på Apple Watch.
Skift hurtigt indstillinger
Kontrolcenter giver dig øjeblikkelig adgang til lydløs, Forstyr ikke, Wi-Fi, lommelygte m.m. – ligesom på iPhone. Du kan åbne Kontrolcenter ved at trykke og holde nederst på skærmen og derefter skubbe opad.
Vil du vide mere? Start med Konfigurer og par dit Apple Watch med iPhone, Indstil Apple Watch for et familiemedlem, Vælg en anden urskive, Åbn apps fra hjemmeskærmen og Brug Kontrolcenter på Apple Watch.